Forløb af generalforsamling i Investeringsforeningen Nordea Invest Special onsdag den 2. april 2008.


Formandens beretning blev taget til efterretning og årsrapporten blev godkendt.
Dog kunne årsrapporten for afdeling Corporate Bonds ikke formelt godkendes, da
der ikke var repræsenteret kapital for denne afdeling på generalforsamlingen. 

På den ordinære generalforsamling blev direktør Lars Eskesen, direktør Hans
Munk Nielsen og advokat Marianne Philip genvalgt. 

Bestyrelserne konstituerede sig efterfølgende med direktør Lars Eskesen som
formand og direktør Hans Munk Nielsen som næstformand. 

Revisionsfirmaet Deloitte A/S ved de statsautoriserede revisorer Erik Holst
Jørgensen og Anders Gjelstrup blev genvalgt som foreningens revisor. 

De af bestyrelsen fremlagte forslag til vedtægtsændringer blev vedtaget. Med
undtagelse af dagsordenens punkt 3c, for så vidt angår afdeling Corporate
Bonds, da der ikke var repræsenteret kapital for denne afdeling på
generalforsamlingen. 

Da forslagene imidlertid ikke endeligt kunne vedtages på den ordinære
generalforsamling, idet den fornødne majoritet ikke var til stede, jf.
vedtægternes § 17, afholdes der ekstraordinær generalforsamling den 24. april
2008. 

Det af bestyrelsen fremlagte forslag til lukning af afdeling Amerikanske aktier
blev endeligt vedtaget da over 2/3 af afdelingens kapital var repræsenteret. 

De af bestyrelsen fremlagte forslag, vedrørende bemyndigelse til at foretage de
ændringer Finanstilsynet måtte kræve til godkendelse af førnævnte forslag, blev
vedtaget. 

Bestyrelsens forslag om udbetaling af udbytte i kroner pr. andel for
regnskabsåret 2007 blev vedtaget som følger: 

Fondskode    Afdeling			Udlodning i kroner pr. andel
DK0016028533 Formueforvaltning obligationer	1,75 heraf 1,00 udbetalt sep. 2007 
DK0016028889 Formueforvaltning aktier	0,00
DK0016028616 Private Banking Global Fokus	0,00
DK0016202740 Corporate Bonds		3,00
DK0016306798 European High Yield Bonds	6,75
DK0060012466 Danske aktier fokus		10,00
DK0060031680 Europæiske aktier fokus		8,25	

Udbytte vil blive udbetalt til de af investorerne anviste konti den 8. april
2008. De investorer, som er tilmeldt en udbyttebevisordning, modtager
udbyttebeviser til de af investorerne anviste depoter den 8. april 2008. 


Venlig hilsen
Nordea Invest



Claus Jørgensen
Direktør