Forløb af generalforsamling i Investeringsforeningen Nordea Invest Special


Tirsdag den 6. april 2010 afholdt Investeringsforeningen Nordea Invest Special  
ordinær generalforsamling.
                                                     
På generalforsamlingen blev formandens beretning taget til efterretning og      
årsrapporten godkendt.
                                                          
Direktør Lars Eskesen, direktør Hans Munk Nielsen samt medlem af                
Europa-Parlamentet Anne E. Jensen blev alle genvalgt, og direktør Lennart       
Meineche blev nyvalgt.
                                                          
Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med direktør Lars Eskesen som       
formand og direktør Hans Munk Nielsen som næstformand.
                          
Revisionsfirmaet Deloitte A/S ved de statsautoriserede revisorer John Ladekarl  
og Anders Gjelstrup blev genvalgt som foreningens revisorer.
                    
Forslaget om godkendelse af salg af foreningens aktier i foreningens            
investeringsforvaltningsselskab, Nordea Invest Fund Management A/S, til Nordea  
Bank AB (publ), Sverige, i henhold til den af bestyrelsen indgåede              
aktieoverdragelsesaftale, forslaget om ændring af vedtægter samt forslaget om   
afvikling af Nordea Invest Special Private Banking Global Fokus samt afvikling  
af Nordea Invest Special Formueforvaltning aktier blev vedtaget. Da forslagene  
imidlertid ikke endeligt kunne vedtages på den ordinære generalforsamling, idet 
den fornødne majoritet ikke var til stede, jf. vedtægternes § 17, afholdes der  
ekstraordinær generalforsamling den 4. maj 2010.
                               
Forslaget om at bemyndige bestyrelsen til at foretage de ændringer, som         
Finanstilsynet måtte kræve til godkendelse af førnævnte forslag, blev vedtaget. 

De foreslåede udbetalinger af udbytte i kroner pr. andel for regnskabsåret 2009 
blev vedtaget og er som følger:                                                 
--------------------------------------------------------------------------------
| Investeringsforeningen  |                     | Udlodning i kroner pr.       |
| Nordea Invest Special   |                     | andel                        |
--------------------------------------------------------------------------------
| DK0016306798            | European HYB        |        5,00 |                |
--------------------------------------------------------------------------------
| DK0060012466            | Danske Aktier fokus |        0,00 |                |
--------------------------------------------------------------------------------
| DK0016028533            | Formueforvaltning   |        5,50 |     heraf 1,50 |
|                         | Obligationer        |             |     udbetalt i |
|                         |                     |             | september 2009 |
|                         |                     |             |                |
--------------------------------------------------------------------------------
| DK0016028616            | Private Banking     |        0,00 |                |
|                         | Global Fokus        |             |                |
--------------------------------------------------------------------------------
| DK0016028889            | Formueforvaltning   |        0,00 |                |
|                         | Aktier              |             |                |
--------------------------------------------------------------------------------
| DK0060031680            | Europæiske aktier   |        0,00 |                |
|                         | fokus               |             |                |
--------------------------------------------------------------------------------



Udbytte forventes udbetalt til investorernes konti den 12. april 2010. De       
investorer, som er tilmeldt automatisk reinvestering af udbytterne, modtager den
12. april 2010 udbyttebeviser i de depoter, som de har anvist.                  

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Nordea Invest på telefon 33 36 06 00.       

Venlig hilsen                                                                   
Nordea Invest                                                                   

Cristina Lage                                                                   
Administrerende direktør