Meddelelse om ændring af priser og opdatering af prospekter


Investeringsinstitutforeningen Nordea Invest har indgået aftale med foreningens hovedrådgiver, Nordea Investment Management AB, Danmark, filial af Nordea Investment Management AB, Sverige, om nye priser, der træder i kraft fra den 1. januar 2012.

Det betyder, at kurtagen til Nordea Investment Management ved handel med andele i afdelinger, der ikke administreres af Nordea Invest Fund Management, bortfalder, og at der i stedet handles til nettopriser, dvs. med tillæg eller fradrag af den kurtage, der er gældende på det marked, hvor Nordea Investment Management gennemfører handlerne. Hertil kommer øvrige handelsudgifter, for eksempel udenlandske skatter og afgifter. Kurtagen til Nordea Investment Management for handel med andele i afdelinger, der ikke administreres af Nordea Invest Fund Management, har udgjort 0,15 pct. og bortfalder således.

De opdaterede prospekter kan fra mandag den 2. januar 2012 downloades fra www.nordeainvest.dk.

Eventuelle spørgsmål vedrørende ændringen kan rettes til undertegnede på telefon 33 36 06 00.

Med venlig hilsen                                                              
Nordea Invest

Malene Ehrenskjöld                                                                    
Administrerende direktør

Bilag 1: Oversigt over afdelinger i Investeringsinstitutforeningen Nordea Invest med opdaterede prospekter pr. 2. januar 2012:

Aktiv Portefølje 1
Aktiv Portefølje 2
Aktiv Portefølje 3
Aktiv Portefølje 4