Fondsbørsmeddelelse: salg af HMN Naturgas A/S


HMN Naturgas I/S har i dag den 4. juli 2017 underskrevet en salgsaftale vedr. salg af aktierne i HMN Naturgas A/S. Køberne af HMN Naturgas A/S er et konsortium bestående af de to energiselskaber Eniig a.m.b.a. og SEAS-NVE a.m.b.a.

Salget sker i forlængelse af HMN Naturgas’ bestyrelses og repræsentantskabs beslutning om at frasælge handelsselskabet som følge af regeringens forsyningsstrategi fra september 2016, der lægger op til en opsplitning af net- og handelsskaber i forsyningssektoren.

Salget er indgået med forbehold for godkendelse i repræsentantskabet i HMN Naturgas I/S og af konkurrencemyndighederne.

Salget er desuden betinget af Folketingets vedtagelse af ændring af modregningsreglerne.

 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til:

Administrerende direktør Susanne Juhl
mobil: 21431055, mail: ssj@naturgas.dk