NNIT og Lundbeck forlænger samarbejde


Pressemeddelelse

NNIT og Lundbeck forlænger samarbejde

NNIT forlænger seksten års samarbejde med yderligere fire år.

København, 15. januar 2020 – NNIT, en førende leverandør af it-services og konsulentydelser, forlænger samarbejdet med H. Lundbeck A/S (Lundbeck), et globalt farmaceutisk selskab, som er specialiseret i hjernesygdomme.

Ifølge den nye aftale, skal NNIT de næste fire år fortsat håndtere medicinalvirksomhedens globale applikationer samt drift, support og vedligehold af it-systemer herunder SAP, Robotic Process Automation- og Test Management for life sciences.

Ricco Larsen, Senior Vice President, NNIT, siger om aftalen:

”Vi er stolte af at fortsætte dette mangeårige samarbejde, hvor vi med avancerede it-løsninger til life sciences-industrien skaber værdi og støtter op om Lundbeck’s digitale transformation, til gavn for patienter med hjernesygdomme."

Værdien af den nye aftale andrager et større tocifret millionbeløb (DKK).

********

Yderligere oplysninger
Helga Heyn, NNIT Communications, +45 30 77 81 41, hhey@nnit.com

Om NNIT
NNIT A/S er en af Danmarks førende leverandører af it-services og rådgivning. NNIT A/S leverer en bred vifte af it-services og -løsninger til sine kunder inden for life-sciences-sektoren og den private og offentlige sektor i Danmark. NNIT A/S har flere end 3.200 medarbejdere globalt. www.nnit.com

Om Lundbeck
https://www.lundbeck.com

Vedhæftet fil


Attachments

20200115 Lundbeck Forlængelse DA