Delårsrapport for første halvår 2022 - Erria fortsætter med at vokse og leverer rekordresultat


Selskabsmeddelelse Nr. 14/2022



Errias bestyrelse har i dag godkendt delårsrapporten for første halvår 2022.

Erria leverede rekordresultat i 1. halvår 2022. Omsætningen steg med 67 pct. og
indtjeningen blev mere end 6-doblet i forhold til samme periode sidste år. Resultaterne blev drevet af fortsat vækst hos Erria Container Services samt opkøbene af Mermaid Maritime Vietnam & Cathay Seal.
Baseret på den stærke præstation i første halvår af 2022 har Erria den 17. august opjusteret sin guidance for hele året 2022.


Erria indgik 20. juni en 5-årig aftale med Ørsted om, at varetage driften af Ørsteds 6 enheder, som er beskæftiget med bla. sejlads med træpiller til de danske kraftværker. Denne aftale trådte i kraft 1. juli 2022, og påvirker derfor ikke resultatet for 1. halvår.

Henrik N. Andersen, CEO for Erria, siger i en kommentar til delårsrapporten for de første seks måneder af 2022:

”Jeg er meget tilfreds med det første halvår. Ud over de stærke resultater i perioden, herunder de øgede forventninger til EBITDA for hele året, har vi med integrationen af opkøbene Mermaid Maritime Vietnam & Cathay Seal nået en række væsentlige strategiske milepæle, og ikke mindst leveret selskabets bedste halvårsresultat siden 2014”.

Højdepunkter for første halvår af 2022
•        Omsætning 49,4 mio. kr. (2021: 29,5 mio. kr.)
•        EBITDA 6,9 mio. kr. (2021: 1,0 mio. kr.)
•        EBIT 6,3 mio. kr. (2021: 0,8 mio. kr.)
•        Bogført egenkapital 0,8 mio. kr. (2021: -12,8 mio. kr.)
•        Ændring i kontantbeholdning +0,9 mio. kr. (2021: -1,0 mio. kr.)


Forventninger for 2022:
Selskabet har i selskabsmeddelelse nr. 13 af 17. august hævet forventningerne til 2022 til en omsætning på 120-130 mio. kr. (tidligere 110-120 mio. kr.) og at EBITDA vil andrage 9 til 11 mio. kr. (tidligere 7 til 9 mio. kr.). Overtagelsen af Mermaid Maritime Vietnam og Cathay Seal er gennemført og begge selskaber bidrager til Errias rekordresultat.

Den fulde delårsrapport er vedhæftet som PDF-fil.


For yderligere information, kontakt venligst adm. direktør Henrik N. Andersen på +45 3336 4400.

Henrik N. Andersen                                 
CEO
                                        
Søren Storgaard
Bestyrelsesformand



Certified adviser
Norden CEF ApS
John Norden
Kongevejen 365
Dk-2840 Holte
Tel: +45 20720200

Attachment



Attachments

Erria-interim-report-1st-Half-year-2022