Endelig erhvervelse af Dansk O.T.C og Dansk AMP


Selskabsmeddelelse nr. 39/2007

Den 12. oktober 2007


Endelig erhvervelse af Dansk O.T.C og Dansk AMP

Resume
Capinordic A/S' erhvervelse af Dansk O.T.C Fondsmæglerselskab A/S (Dansk O.T.C)
og Dansk Autoriseret Markedsplads A/S (Dansk AMP) er nu endelig. Selskaberne
konsolideres ind i Capinordic A/S' regnskab pr. 12. oktober 2007. 

Den samlede købesum fastsættes til DKK 105 mio., hvoraf DKK 75 mio. erlægges i
aktier, svarende til 2.702.702 stk. aktier à nom. DKK 0,50. Tegningskursen er
fastsat til DKK 27,75 pr. aktie. Tegningskursen er fastsat som et vægtet
gennemsnit over 10 handelsdage af den noterede kurs på Capinordic A/S til og
med den 21. marts 2007, dagen før indgåelse af den betingede aftale. 

Erhvervelse af Dansk O.T.C og Dansk AMP
Capinordic A/S har den 22. marts 2007 indgået en betinget købsaftale om
erhvervelse af 
- Dansk O.T.C 
- Dansk AMP, der er en europæisk reguleret markedsplads/børs.

Denne aftale er nu endelig.

Dansk O.T.C er et fondsmæglerselskab, med domicil i Horsens. Selskabets
målgruppe er formuende privat kunder samt mindre og mellemstore virksomheder.
Aktiviteterne i Dansk O.T.C ligger indenfor Capinordic koncernens fokusområder.
Aktiviteterne i Dansk O.T.C omfatter således: 
- Formue- og pensionspleje
- Kapitalforvaltning gennem diskretionære mandater for investeringsselskaber
- Finansiel rådgivning og corporate finance aktiviteter, herunder drift af
OTC-listen 

Dansk O.T.C har domicil i Horsens, og Capinordic A/S finder det strategisk
naturligt, at koncernen er repræsenteret i Jylland og aktiviteterne i Dansk
O.T.C ligger indenfor Capinordic koncernens fokusområder. Integrationen af
Dansk O.T.C i Capinordic koncernen vurderes derfor at have et stort synergi
potentiale med koncernens andre forretningsaktiviteter. Særligt aktiviteterne
indenfor formuepleje for formuende privatpersoner, værdipapirhandels- samt
corporate finance aktiviteter, der knyttes til selskaber, der handles på
OTC-listen, vurderes at have et væsentligt synergi potentiale. 

Dansk AMP er en europæisk reguleret markedsplads/børs, der fokuserer på mindre
og mellemstore virksomheder. Der er i dag 15 selskaber noteret på Dansk AMP. 

Købesum for Dansk O.T.C og Dansk AMP
Vederlaget for Dansk O.T.C består dels af en kontant erlæggelse på DKK 20 mio.
og dels ved en beholdning af nytegnede aktier i Capinordic A/S. Aktievederlaget
udgør 2.702.702 stk. aktier i Capinordic A/S à nominelt DKK 0,50 pr. stk. til
kurs 27,75. Købesummen for Dansk AMP er fastsat til DKK 10 mio., der erlægges
kontant. 

Med henblik på incitamentsunderstøttelse er der indgået aftale om en
performanceafhængigbonus til direktionen. Udbetaling af bonus er afhængig af
målsætninger i forhold til indtjening samt kapital under forvaltning. 

I bestyrelsen for både Dansk O.T.C og Dansk AMP indtræder bestyrelsesformand i
Capinordic A/S Claus Ørskov samt direktør Steen Bryde. Claus Ørskov
konstitueres som bestyrelsesformand i Dansk O.T.C og næstformand i Dansk AMP.
Bent Mebus udtræder i denne forbindelse af begge bestyrelser. 

Apportemission i forbindelse med erhvervelse af Dansk O.T.C 
Bestyrelsen for Capinordic A/S har som led i gennemførsel af aftalen udnyttet
bemyndigelsen givet på selskabets ekstraordinære generalforsamling den 20. juni
2006 til gennemførsel af apportemissionen, der knyttes til erhvervelsen af
Dansk O.T.C. Capinordic A/S vil søge aktierne optaget til notering hurtigst
muligt i henhold til de herom gældende regler. 

Den samlede aktiekapital vil ved registrering af nærværende apportemission samt
apportemissionen, der knyttes til erhvervelsen af Steffen Rønn
Fondsmæglerselskab A/S udgøre DKK 59.445.130 fordelt på 118.890.260 stk. aktier
á DKK 0,50, svarende til en samlet udvidelse af selskabets nominelle
aktiekapital på 6,13%, når udvidelsen, der knyttes til erhvervelsen af Steffen
Rønn Fondsmæglerselskab A/S indregnes. Udviklingen af selskabets aktiekapital
vil være som følger: 

Aktiekapital pr. 11. oktober 2007
56.012.536 (Nom. aktiekapital), 112.025.072 (Antal aktier á nom. DKK 0,50)

Apportemission, der knyttes til erhvervelse af Steffen Rønn Fondsmæglerselskab
A/S 
2.081.243 (Nom. aktiekapital), 4.162.486 (Antal aktier á nom. DKK 0,50)

Apportemission, der knyttes til erhvervelse af Dansk O.T.C Fondsmæglerselskab
A/S 
1.351.351 (Nom. aktiekapital), 2.702.702 (Antal aktier á nom. DKK 0,50)

Total ved registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen	
59.445.130 (Nom. aktiekapital), 118.890.260 (Antal aktier á nom. DKK 0,50)

Aktionærsammensætningen udvikler sig som følger efter gennemførelse af de to
ovennævnte emissioner: 
Keops A/S*****	
Stk. aktier før apportemissioner: 14.794.018
Procent før apportemissioner: 13,21%
Stk. aktier efter apportemissioner: 14.794.018
Procent efter apportemissioner: 12,44%

SL Nordic Holding ApS*****
Stk. aktier før apportemissioner: 8.728.366
Procent før apportemissioner: 7,79%
Stk. aktier efter apportemissioner: 8.728.366
Procent efter apportemissioner: 7,34%

Erik Damgaard Porteføljeinvest A/S m.fl.***
Stk. aktier før apportemissioner: 7.844.950
Procent før apportemissioner: 7,00%
Stk. aktier efter apportemissioner:7.844.950
Procent efter apportemissioner: 6,60%

Synerco ApS*****
Stk. aktier før apportemissioner: 7.737.598
Procent før apportemissioner: 6,91%
Stk. aktier efter apportemissioner: 7.737.598
Procent efter apportemissioner: 6,51%

Bryde Gruppen ApS*
Stk. aktier før apportemissioner: 7.739.540
Procent før apportemissioner: 6,91%
Stk. aktier efter apportemissioner: 7.739.540
Procent efter apportemissioner: 6,51%

NCap ApS*****
Stk. aktier før apportemissioner: 7.230.700
Procent før apportemissioner: 6,45%
Stk. aktier efter apportemissioner: 7.230.700
Procent efter apportemissioner: 6,08%

DKA Consult ApS m.fl.**
Stk. aktier før apportemissioner: 6.611.787
Procent før apportemissioner: 5,90%
Stk. aktier efter apportemissioner: 6.611.787
Procent efter apportemissioner: 5,56%

Øvrige******
Stk. aktier før apportemissioner: 51.338.113
Procent før apportemissioner: 45,83%
Stk. aktier efter apportemissioner: 58.203.301
Procent efter apportemissioner: 48,96%

Total ved registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Stk. aktier før apportemissioner: 112.025.072
Procent før apportemissioner: 100,00%
Stk. aktier efter apportemissioner: 118.890.260
Procent efter apportemissioner: 100%

* Selskabet ejes af direktør Steen Bryde.
** Selskabet ejes af administrerende direktør Lasse Lindblad. M.fl. dækker over
DKA Invest ApS, der er en del af DKA koncernen. DKA koncernen ejes af
administrerende direktør Lasse Lindblad. 
*** Bestyrelsesmedlem Erik Damgaard Nielsen er aktionær og direktør i
selskabet. M.fl. dækker over nærtstående. 
**** Selskabet ejes af bestyrelsesmedlem Ole Vagner.
***** Ifølge senest offentliggjorte storaktionærmeddelelse
****** Aktionærer, der ejer mindre end 5 % af selskabets aktiekapital.

Bemyndigelse til forhøjelse af aktiekapitalen
Kapitalforhøjelsen sker ved bestyrelsens delvise udnyttelse af bemyndigelsen i
selskabets vedtægter § 8, hvor bestyrelsen indtil den 15. marts 2011 er
bemyndiget til, i en eller flere emissioner, at forhøje aktiekapitalen ved
tegning af nye aktier med indtil nominelt DKK 25.000.000 svarende til
50.000.000 stk. aktier af DKK 0,50. Efter gennemførsel af apportemissionerne,
der knyttes til erhvervelsen af Steffen Rønn Fondsmæglerselskab A/S samt O.T.C.
Fondsmæglerselskab A/S er bestyrelsen således bemyndiget til at forhøje
aktiekapitalen med indtil nominelt DKK 10.337.253. For de nytegnede aktier
gælder samme rettigheder som for de øvrige aktier og aktierne giver således ret
til udbytte og andre rettigheder i selskabet (jf. vedtægternes § 8) fra det 
tidspunkt kapitalforhøjelsen er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
De nye aktier søges optaget til notering på Københavns Fondsbørs A/S hurtigst
muligt i henhold til de herom gældende regler og efter, at kapitaludvidelsen er
registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Kapitalforhøjelsen gennemføres
uden fortegningsret for eksisterende aktionærer. 

Tegningskursen
Tegningskursen er fastsat til DKK 27,75 pr. aktie. Tegningskursen er fastsat
som et vægtet gennemsnit over 10 handelsdage af den noterede kurs på Capinordic
A/S til og med den 21. marts 2007, dagen før indgåelse af den betingede aftale. 



Med venlig hilsen

Lasse Lindblad
Administrerende direktør

For yderligere information kontakt venligst:
Administrerende direktør Lasse Lindblad
+45 8816 3000, 
+45 4094 0708, 
info@capinordic.com

Attachments

fb39endeligerhvervelseotc.pdf