Ny Chief Executive Director i Aurora Gruppen


Det meddeles hermed, at Pauli Joensen med virkning fra 1. februar 2008
overtager stillingen som CED for datterselskabet Aurora Gruppen, der opererer
med selskaber i de 4 nordiske lande fra hovedsædet i Herlev. 


Pauli Joensen, der er dansk, 56 år og uddannet cand. merc. i Organisation og
Strategisk planlægning samt HD i regnskab, kommer fra en stilling som Director
of Supply Chain i Schneider Nordic Baltic A/S, der er et selskab i Schneider
Electric S.A. koncernen. 


I 1996 blev Pauli Joensen ansat som økonomidirektør og medlem af direktionen i
Lauritz Knudsen A/S (der fra 1999 har været et selskab i Schneider Electric
S.A.), hvor han fik ansvaret for funktionerne økonomi & finans, logistik,
indkøb og IT, og fra 2003 overtog Pauli Joensen sin hidtidige stilling i
forbindelse med etableringen af Schneider Nordic Baltic A/S. 


Pauli Joensen afløser Jesper Ourø Jensen, der efter mange års indsats forlader
selskabet i løbet af 1. kvartal, for at søge nye udfordringer uden for
koncernen. 



Med venlig hilsen

Solar A/S



Flemming H. Tomdrup

Attachments

fb200805_dk_fk.pdf