NeuroSearch udsteder nye aktier i forbindelse med udnyttelse af tegningsoptioner


Selskabsmeddelelse



NeuroSearch udsteder nye aktier i forbindelse med udnyttelse af
tegningsoptioner 

NeuroSearch har i dag gennemført en kapitalforhøjelse på nominelt 265.800 kr.
svarende til 13.290 stk. aktier a nominelt 20 kr. som følge af udnyttelse af
tegnings¬optioner tildelt i 2004. I tegningsoptionsprogrammet fra 2004 resterer
nu i alt 97.945 stk. tegningsoptioner. De nye aktier tegnes i henhold til
tegningsoptionsprogrammet uden fortegningsret for selskabets eksisterende
aktionærer eller andre og til en kurs på 248,39 kr. pr. aktie a nominelt 20 kr.
De nye aktier giver ret til udbytte fra tegningstidspunktet og vil blive
optaget til notering på OMX Den Nordiske Børs København A/S efter registrering
i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. NeuroSearch A/S' aktiekapital udgør herefter
nominelt 308.834.640 kr. svarende til 15.441.732 stk. aktier. 



Asger Aamund
Formand for bestyrelsen



Kontaktpersoner:

Flemming Pedersen, adm. direktør, telefon: 4460 8214 eller 2148 0118

Hanne Leth Hillman, Vice President, Director of IR & Corporate Communications, 
telefon: 4460 8212 eller 4017 5103






NeuroSearch (NEUR) er et skandinavisk biofarmaceutisk selskab noteret på OMX
Den Nordiske Børs København A/S. Kerneforretningen dækker udvikling af nye
lægemidler baseret på en bred og veletableret forskningsplatform med fokus på
ionkanaler og sygdomme i centralnervesystemet (CNS). En betydelig del af
selskabets aktiviteter er partnerfinansieret via en bred strategisk alliance
med GlaxoSmithKline (GSK) og samarbejdsaftaler med bl.a. Abbott og Astellas.
Lægemiddelpipelinen omfatter 12 kliniske (fase I-III) udviklingsprogrammer:
ACR16 inden for Huntingtons sygdom (fase III forberedelse), tesofensine inden
for fedme (fase III forberedelse), NS2359 inden for depression (fase II) og
ADHD (fase II) i samarbejde med GSK,  ABT-894 inden for ADHD (fase II) og
smerte (fase II) i samarbejde med Abbott, ACR16 inden for skizofreni (fase I) i
samarbejde med Astellas, ACR325 inden for maniodepressiv sygdom/Parkinsons
sygdom (fase I), ABT-107 og ABT-560 til behandling af flere forskellige
CNS-sygdomme, begge (fase I) i samarbejde med Abbott, NSD-644 inden for smerte
mv. (fase I) i samarbejde med GSK samt ACR343 inden for Parkinsons sygdom (fase
I). NeuroSearch har desuden en bred portefølje af prækliniske
lægemiddelkandidater og har kapitalandele i flere biotekvirksomheder.

Attachments

fonds.09-08 - kapitaludvidelse - dk.pdf