Sydbank A/S, Selskabsvedtægter


Sydbank A/S                                   


                                   Vedtægter                                    


                               27. marts 2008                                   


















CVR-nr. 12626509                                                                

Indhold                                                                         


§   1	Bankens navn, hjemsted og formål                                          

§   2	Kapital og aktier                                                         

§   3	Bemyndigelse til bestyrelsen til forhøjelse af aktiekapitalen             

§   4	Den bundne reserve                                                        

§   5	Bankens ledelse                                                           

§   6	Generalforsamlingen                                                       

§   7	Indkaldelse til ekstraordinære generalforsamlinger                        

§   8	Dagsorden for den ordinære generalforsamling                              

§   9	Dirigent                                                                  

§ 10	Afstemninger                                                               

§ 11	Lokale aktionærmøder                                                       

§ 12	Repræsentantskabet                                                         

§ 13	Repræsentantskabet, møder og beslutninger                                  

§ 14	Repræsentantskabet, kompetence                                             

§ 15	Lokalråd                                                                   

§ 16	Bestyrelsens størrelse og sammensætning                                    

§ 17	Bestyrelsens konstituering, møder og beslutninger                          

§ 18	Direktionen                                                                

§ 19	Tegningsforhold                                                            

§ 20	Regnskabsår                                                                

§ 21	Revision                                                                   

Bankens navn, hjemsted og formål                                                

                                      § 1.                                      

Stk. 1                                                                          
Bankens navn er Sydbank A/S.                                                    
Banken driver tillige virk­somhed under binavnene:                              

	Aktivbanken A/S (Sydbank A/S),                                                 
	bankTrelleborg A/S (Sydbank A/S),                                              
	Brande Bank A/S (Sydbank A/S),                                                 
	Brædstrup Landbobank A/S (Sydbank A/S),                                        
	Danske Sparekasse A/S (Sydbank A/S),                                           
	Den Nordslesvigske Folkebank Aktieselskab (Sydbank A/S),                       
	Egnsbank Fyn A/S (Sydbank A/S),                                                
	Esbjerg Bank Aktieselskab (Syd­bank A/S),                                      
	Folkebanken for Als og Sundeved Aktieselskab (Sydbank A/S),                    
	Fredericia Folkebank A/S (Sydbank A/S),                                        
	Fyens Landmandsbank Aktieselskab (Sydbank A/S),                                
	Fynske Bank af 1872 A/S (Syd­bank A/S),                                        
	Global-Banken A/S (Sydbank A/S),                                               
	Graasten Bank Aktieselskab (Sydbank A/S),                                      
	Horsens Bank A/S (Sydbank A/S),                                                
	Horsens Landbobank A/S (Sydbank A/S),                                          
	Horsens Lokalbank A/S (Sydbank A/S),                                           
	Juelsminde Bank A/S (Sydbank A/S),                                             
	Kolding Folkebank A/S (Sydbank A/S),                                           
	Bank-A/S Kolding Laane- og Diskonto­kasse (Sydbank A/S),                       
	Købmands- og Håndvær­kerban­ken A/S (Sydbank A/S),                             
	Lokalbanken i Odense af 1902 A/S (Sydbank A/S),                                
	Nørre Snede Bank A/S (Sydbank A/S),                                            
	Sjællandske Sparekasse A/S (Sydbank A/S),                                      
	Slagelse Sparekasse A/S (Sydbank A/S),                                         
	Sparbank Danmark A/S (Sydbank A/S),                                            
	Sparbank Trelleborg A/S (Sydbank A/S),                                         
	Sparebank Danmark A/S (Sydbank A/S),                                           
	Sparebank Trelleborg A/S (Sydbank A/S),                                        
	Sparekassen for Slagelse og Omegn A/S (Sydbank A/S),                           
	Sparekassen Sparøst A/S (Sydbank A/S),                                         
	Sparekassen Sønderjylland A/S (Sydbank A/S),                                   
	SparTrelleborg Bank A/S (Sydbank A/S),                                         
	ST Bank A/S (Sydbank A/S),                                                     
	STB Bank A/S (Sydbank A/S),                                                    
	Svendborg Bank, Aktiesel­skab (Sydbank A/S),                                   
	Sydbank Sønder­jylland A/S (Sydbank A/S),                                      
	Sydfyns Discontobank A/S (Sydbank A/S),                                        
	Sydleasing Bank A/S (Sydbank A/S),                                             
	Team Banken Horsens A/S (Sydbank A/S),                                         
	TrelleborgBank A/S (Sydbank A/S),                                              
	Tønder Landmandsbank Aktieselskab (Sydbank A/S),                               
	Tørring Bank A/S (Sydbank A/S),                                                
	Aktieselskabet Varde Bank (Syd­bank A/S),                                      
	Veile Bank A/S (Sydbank A/S),                                                  
	Vejen Folkebank A/S (Sydbank A/S),                                             
	A/S Aarhus Discontobank (Sydbank A/S) og                                       
	Århus Bank A/S (Sydbank A/S).                                                  


Stk. 2                                                                          
Bankens hjemsted er Aa­benraa kommune.                                          


Stk. 3                                                                          
Bankens formål er at drive ban­kvirksom­hed, herunder varetagelse af funk­tioner
i forbindelse med omsætning af penge, kre­ditmidler og værdipapirer samt dermed 
forbundne serviceydelser.                                                       



Kapital og aktier                                                               

                                      § 2.                                      

Stk. 1                                                                          
Bankens aktiekapital udgør 675.000.000 kr. fordelt i aktier a 10 kr.            
Aktiekapi­talen er fuldt indbetalt.                                             


Stk. 2                                                                          
Aktierne skal noteres på navn i Bankens aktiebog og registreres i               
Værdipa­pir­centra­len.                                                         


Stk. 3                                                                          
Aktierne kan ikke transporteres til ihændehaveren. Aktierne er                  
om­sætningspa­pirer. Erhververen af en aktie kan ikke udøve rettighe­der, som   
tilkommer en aktionær, medmindre vedkommende er noteret i aktiebogen eller har  
anmeldt og dokumenteret sin erhver­velse over for Banken med anmodning om       
notering. Dette gælder dog ikke retten til udbytte og andre udbetalinger samt   
retten til nye aktier ved kapi­talforhøjel­ser.                                 


Stk. 4                                                                          
Aktierne er frit omsættelige, og ingen aktionær er forpligtet til at lade sine  
aktier indløse helt eller delvis.                                               



                                      § 3.                                      

Stk. 1                                                                          
Aktiekapitalen kan efter bestyrelsens nærmere bestemmelse og efter sam­råd med  
repræsentantskabet forhøjes ad en eller flere gange med indtil 500.000.000 kr.  
Bemyndigelsen gælder indtil den 1. marts 2011. Ved udvidelse af aktieka­pi­talen
i henhold til denne bemyndigelse gælder, at forhøjelse kan ske uden             
for­tegningsret for Bankens hidtidige aktionærer, så­fremt den sker i fri       
tegning til markedskurs, ved konvertering af gæld eller som vederlag for Bankens
overtagelse af en bestående virk­somhed eller bestemte formue­værdier til en    
værdi, der modsvarer de udstedte aktiers værdi.                                 


Stk. 2                                                                          
Aktiekapitalen kan efter bestyrelsens nærmere bestemmelse og efter sam­råd med  
repræsentantskabet forhøjes ad en eller flere gan­ge med indtil 15.000.000 kr., 
som tilbydes medarbejderne i Ban­ken og dens dattersel­skaber. Bemyndi­gelsen   
gælder indtil den 1. marts 2011.                                                
Ved udvidelse af aktiekapitalen i henhold til denne bemyn­digelse gælder, at    
for­højelsen kan ske uden fortegningsret for Bankens hidtidige aktionærer og    
teg­nes til markedskurs eller en lavere kurs fast­sat af bestyrelsen, dog ikke  
under kurs 105.                                                                 
Bestyrelsen kan inden for samme aktiekapitalbeløb vederlagsfrit udlodde aktier  
til medarbejderne inden for en kursværdi svarende til den til enhver tid        
fastsatte grænse i henhold til ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 2 (eller den   
bestemmelse, der måtte træde i stedet herfor) pr. medarbejder pr. år.           


Stk. 3                                                                          
Ved udvidelse af aktiekapitalen i henhold til stk. 1 og 2 gælder end­videre, at 
de nye aktionærer ved fremtidige kapitalforhø­jelser skal have samme            
fortegningsret som de hidtidige aktionærer. Aktierne skal være                  
omsætningspapirer, lyde på navn og give ret til ud­bytte og an­dre rettigheder  
fra det tidspunkt, bestyrelsen bestemmer, dog senest fra det regnskabsår, der   
følger efter vedtagelsen af kapital­forhøjelsen. De nye aktier skal i øvrigt    
være stillet på samme måde som de ældre aktier.                                 



                                      § 4.                                      

Stk. 1                                                                          
Der er i medfør af lov om finansiel virksomhed m.v. i Banken op­rettet en bunden
reserve på 322,8 mio. kr., svarende til værdien pr. 1. januar 1990 af de i      
Spare­kassen Søn­derjylland A/S i 1989 indskudte aktiver efter fradrag af       
Sparekassens gæld på overdragel­sestidspunk­tet. Den bundne reserve reguleres   
efter reg­lerne i lov om finansiel virksomhed m.v.                              


Stk. 2                                                                          
I tilfælde af Bankens ophør anvendes reserven til almen­nyttige eller velgørende
for­mål efter nærmere herom fastsatte regler, jf. lov om finansiel virksomhed   
m.v.                                                                            



Bankens ledelse                                                                 

                                      § 5.                                      

Bankens ledelse varetages af:                                                   

generalforsamlingen                                                             
repræsentantskabet                                                              
bestyrelsen                                                                     
direktionen.                                                                    



Generalforsamlingen                                                             

                                      § 6.                                      

Stk. 1                                                                          
Generalforsamlingen afholdes i Aabenraa og indkaldes af bestyrelsen med mindst 8
dages og højst 4 ugers varsel ved bekendt­gørelse i Statstidende og mindst et   
lands­dækkende dagblad samt i et eller flere andre dagblade inden for Bankens   
virkeom­råde samt skriftligt til alle de i aktiebogen noterede aktionærer, som  
har fremsat begæring her­om.                                                    


Stk. 2                                                                          
I de sidste 8 dage før hver generalforsamling skal der i Bankens afdelinger være
fremlagt til eftersyn for aktionærerne dagsorden og de fuldstændige forslag, der
agtes fremsat på generalfor­samlingen. For den ordinære generalforsamlings      
vedkommende skal tillige revideret årsrapport være fremlagt.                    



                                      § 7.                                      

Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes efter be­slutning af             
generalfor­sam­lingen, efter begæring fremsat af repræsen­tantskabet,           
bestyrelsen, en af Bankens generalforsamlingsvalgte revisorer, eller til        
behandling af et be­stemt angivet emne på forlangende af aktionæ­rer, der ejer  
mindst 1/10 af aktiekapitalen. Den ekstraordinære generalforsam­ling skal       
indkaldes senest 14 dage efter, at der er fremsat begæring herom.               



                                      § 8.                                      

Stk. 1                                                                          
Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april måned. 


Stk. 2                                                                          
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal om­fatte:                     

1.	Bestyrelsens beretning om Bankens virksomhed i det forløb­ne år.             
2.	Fremlæggelse af revideret årsrapport til god­kendelse.                       
3.	Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den  
godkendte årsrapport.                                                           
4.	Valg af medlemmer til repræsentantskabet.                                    
5.	Valg af revisorer.                                                           
6.	Bemyndigelse til bestyrelsen til at lade Banken erhverve egne aktier i tiden 
indtil næste ordinære generalforsam­ling.                                       
7.	Eventuelle forslag fra bestyrelsen eller aktionærer.                         
8.	Eventuelt.                                                                   


Stk. 3                                                                          
Forslag fra aktionærerne til den ordinære generalforsamling optages på          
dags­ordenen, når de fremkommer senest den 15. januar i det på­gældende år.     



                                      § 9.                                      

Stk. 1                                                                          
Generalforsamlingen ledes af en af be­styrelsen udpeget dirigent, som afgør alle
spørg­smål angående sagernes behand­lingsmåde og stem­meafgivningen m.v.,       
herunder de i § 10, stk. 2 omhandlede spørgs­mål.                               


Stk. 2                                                                          
En aktionær, der senest 5 dage før ge­neralforsamlingen over for Ban­ken har    
anmeldt sin deltagelse og fået udleveret et adgangskort, har adgang til at møde 
på generalfor­samlingen enten personligt eller ved fuldmægtig og til at tage    
ordet der. En fuldmagt skal være skrift­lig og dateret og kan ikke gives for    
længere tid end et år og skal fremlæg­ges samtidig med løsningen af adgangskort.
Aktionæren kan, når vedkom­mende møder personligt, give møde med rådgiver.      
Ak­tionæ­rer, der har er­hvervet aktier ved overdragelse, kan ikke udøve        
stem­meret på de pågældende akti­er på ge­neralforsamlinger, der er ind­kaldt,  
før aktier­ne er noteret på vedkom­mendes navn i aktiebogen eller begæret       
no­teret med dokumentation for erhvervel­sen.                                   



                                     § 10.                                      

Stk. 1                                                                          
På generalforsamlingen giver hvert aktiebeløb på 10 kr. 1 stemme, dog kan ingen 
aktionær på egne vegne afgive flere end 5.000 stem­mer. Ingen kan som           
fuld­mægtig for andre afgive flere end 5.000 stemmer.                           


Stk. 2                                                                          
Aktier, der ifølge notering i Bankens aktiebog tilhører forskellige ejere, anses
som tilhørende én aktionær, såfremt der mellem ejerne består en sådan særlig    
for­bindelse, at udøvelsen af stem­meretten på aktierne må anses for bestemt af 
samme interesse­gruppe, herunder i tilfælde hvor ejerne gennem aktiebesiddelse  
eller på anden måde er knyttet til en fælles koncern eller andet                
interessefællesskab.                                                            


Stk. 3                                                                          
Alle anliggender afgøres ved simpelt stemmeflertal, med­mindre lov­givningen    
eller nærværende vedtægter bestemmer andet. I tilfælde af stemmelighed          
bortfalder for­slaget.                                                          


Stk. 4                                                                          
Til vedtagelse af forslag om ændring af vedtægterne og Bankens opløsning eller  
sammenslutning med andre selskaber kræ­ves, at mindst 2/3 af den                
stemmeberettigede aktiekapital er repræ­senteret på generalforsamlingen, og     
forslaget vedtages med 2/3 af såvel de af­givne stemmer som af den på           
generalforsamlingen repræ­senterede ste­mmeberettigede aktiekapital, jf. dog    
stk. 5. Hvis der på generalfor­samlingen ikke er repræsenteret 2/3 af den       
stemmeberetti­gede aktie­kapital, og forslaget har opnået 2/3 af såvel de       
afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede                
stemmebe­rettigede aktiekapital, kan forslaget vedtages på en ny                
generalfor­samling med den nævnte kvalificerede majoritet af de afgivne stemmer 
uden hen­syn til, hvor stor en del af den stemmeberettigede aktieka­pital, der  
er repræsenteret. En sådan ny generalforsamling skal indkal­des med sædvanligt  
varsel inden 14 dage efter den første general­forsamling.                       


Stk. 5                                                                          
Er et forslag som nævnt i stk. 4 fremsat af repræsentant­skabet eller           
bestyrelsen, kan det endeligt vedtages på en enkelt gene­ralforsamling med 2/3  
af såvel de afgivne stemmer som af den på ge­neralforsam­lingen repræsenterede  
stemmeberettigede aktie­kapital.                                                


Stk. 6                                                                          
Ved beregningen af den stemmeberettigede aktiekapital medregnes ikke aktier, der
ikke er navnenoterede.                                                          



Lokale aktionærmøder                                                            

                                     § 11.                                      

Der kan efter bestyrelsens bestemmelse afholdes aktionærmøder i byer inden for  
Bankens virkeområde. Der kan ikke fremsættes forslag til beslutning på          
aktionærmøderne.                                                                



Repræsentantskabet                                                              

                                     § 12.                                      

Stk. 1                                                                          
Bankens repræsentantskab vælges af generalforsamlingen. Det består af et af     
generalforsamlingen efter bestyrelsens og repræsentantskabets indstilling       
fastsat antal aktionærer, dog mindst 60 og højst 80.                            


Stk. 2                                                                          
Repræsentantskabet er regionsopdelt svarende til Bankens til enhver tid værende 
regionsinddeling. For hver region vælges et antal repræsentantskabsmedlemmer.   
Antallet fastsættes af generalforsamlingen efter bestyrelsens indstilling.      
Fordelingen mellem regioner tilstræbes at afspejle den relative                 
aktionærsammensætning samt Bankens historiske og forretningsmæssige struktur.   


Stk. 3                                                                          
Valgbare til repræsentantskabet er Bankens personlige aktionærer, der opfylder  
lovgivningens betingelser om egnethed og hæderlighed for medlemmer af en banks  
bestyrelse, og som på valgtidspunktet ikke er fyldt 65 år.                      


Stk. 4                                                                          
Den enkelte kandidat, som opstiller til valg til repræsentantskabet, skal       
opstille med henblik på repræsentation for én bestemt region og skal samtidig   
med annoncering af sit kandidatur oplyse, for hvilken region vedkommende ønskes 
valgt. En aktionær kan på samme generalforsamling kun opstille som kandidat til 
repræsentantskabet med henblik på repræsentation for én region.                 


Stk. 5                                                                          
Går antallet af repræsentantskabsmedlemmer ved vakance ned under 60, kan        
repræsentantskabet supplere sig selv for den resterende valgperiode. Uden for   
vakance kan repræsentantskabet, hvis det efter bestyrelsens indstilling finder  
det nødvendigt, supplere sig selv i årets løb. Et på en af disse måder foretaget
valg af et medlem til repræsentantskabet skal godkendes på næstfølgende ordinære
generalforsamling.                                                              


Stk. 6                                                                          
Repræsentantskabet vælger af sin midte hvert år selv en formand og næstformand. 
Repræsentantskabets medlemmer vælges for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
Når et medlem af repræsentantskabet fylder 65 år, udtræder vedkommende af       
repræsentantskabet på den nærmest følgende ordinære generalforsamling.          



                                     § 13.                                      

Stk. 1                                                                          
Repræsentantskabet holder ordinært møde mindst 2 gange årligt, men i øvrigt når 
formanden eller bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når det forlanges af   
1/4 af medlemmerne.                                                             


Stk. 2                                                                          
Repræsentantskabet indkaldes af formanden ved skriftlig tilsigelse med mindst 8 
dages varsel. Repræsentantskabet er beslut­ningsdygtigt, når mindst halvdelen af
med­lemmerne er til stede.                                                      


Stk. 3                                                                          
De behandlede sager afgøres ved almindelig stemmefler­hed. Ved stemmelighed gør 
formandens stemme udslaget.                                                     


Stk. 4                                                                          
Bankens bestyrelse og direktion har ret til at deltage i og tage ordet på       
repræ­sen­tant­skabsmøderne.                                                    



                                     § 14.                                      

Stk. 1                                                                          
På repræsentantskabets ordinære møder aflægger bestyrel­sens for­mand beret­ning
om Bankens virksomhed.                                                          
                                                                                

Stk. 2                                                                          
Repræsentantskabet har pligt til at virke for Bankens trivsel og efter bedste   
evne at repræsentere Banken og at bistå bestyrelse og direk­tion.               


Stk. 3                                                                          
Repræsentantskabet vælger bestyrelsens medlemmer og fastsætter disses           
ho­norarer.                                                                     



                                     § 15.                                      

Bankens bestyrelse kan efter samråd med repræsentant­skabet etab­lere lokalråd  
uden besluttende myndighed, hvis for­hold og virke fastlæg­ges i en             
forretningsorden ud­arbejdet af bestyrelsen. Medlemmer af lokal­råd, som ikke   
samtidig er medlemmer af Ban­kens repræsen­tant­skab, op­pebærer et af          
bestyrelsen fastsat årligt vederlag.                                            



Bestyrelsen                                                                     

                                     § 16.                                      

Stk. 1                                                                          
Bestyrelsen består af 6 til 10 medlemmer, der vælges af og blandt               
repræsen­tantska­bets medlemmer. Herudover består bestyrelsen af de medlemmer,  
lov­givningen måtte foreskrive.                                                 


Stk. 2                                                                          
De repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for 4 år ad gangen.      
Gen­valg kan finde sted. Såfremt antallet af bestyrelsesmed­lemmer ved vakance  
bringes under 6, skal repræsentant­skabet snarest supplere antallet af          
bestyrelsesmedlemmer, således at dis­ses antal når op på mindst 6 medlemmer.    


Stk. 3                                                                          
Medarbejdere i Banken og datterselskaber kan kun væl­ges til be­sty­relsen i    
henhold til aktieselskabslovens § 49, stk. 2, 3. pkt. og stk. 3, jf. § 177.     


Stk. 4                                                                          
Når et medlem af bestyrelsen fylder 65 år, udtræder vedkommende af bestyrel­sen 
senest ved den nær­mest følgende ordinære generalfor­samling.                   


Stk. 5                                                                          
Ingen, som besidder tillidshverv eller stilling i et andet pengeinstitut, kan   
være med­lem af Bankens bestyrelse. Det samme gæl­der personer, der er ude af   
rådighed over deres bo.                                                         



                                     § 17.                                      

Stk. 1                                                                          
Bestyrelsen vælger af sin midte en formand og en næstfor­mand og fastsætter ved 
en forretningsorden nærmere bestemmelser om udfø­relsen af sit hverv.           


Stk. 2                                                                          
Bestyrelsesmøder afholdes, så ofte formanden skønner det nødven­digt, eller det 
for­langes af et af bestyrelsens eller direktio­nens med­lemmer eller en af     
Bankens revi­sorer.                                                             


Stk. 3                                                                          
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af medlemmerne er til      
stede, og sagerne afgøres ved simpel stemmeflerhed. Er stem­merne lige, gør     
formandens stem­me udslaget.                                                    


Stk. 4                                                                          
Over bestyrelsens forhandlinger føres en protokol, som underskrives af de i     
mødet tilstedeværende medlemmer.                                                



Direktionen                                                                     

                                     § 18.                                      

Stk. 1                                                                          
Direktionen består af indtil 5 medlemmer.                                       


Stk. 2                                                                          
Direktionen har den daglige ledelse af Banken og skal herved følge de           
ret­ningslinier og anvisninger, som bestyrelsen har givet.                      


Stk. 3                                                                          
Bestyrelsen fastsætter, i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed m.v.,
skriftlige retningslinier for Bankens væsentligste aktivitetsområder, hvori     
arbejdsde­lingen mellem bestyrel­sen og direk­tionen fastlægges, og hvori det   
tillige fastlægges, i hvilket omfang direktionen kan bevilge lån, kreditter,    
garantier og eventu­elle andre forpligtelser uden bestyrelsens forudgående      
medvirken.                                                                      


Stk. 4                                                                          
Direktionen deltager i bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i det enkelte  
til­fælde træffer anden bestemmelse.                                            
Direktionen har ingen stemmeret.                                                



Tegningsforhold                                                                 

                                     § 19.                                      

Stk. 1                                                                          
Banken tegnes                                                                   

		af den samlede bestyrelse eller                                               
		af et medlem af bestyrelsen i forening med en direktør eller                  
		af to direktører i forening.                                                  


Stk. 2                                                                          
Bestyrelsen kan meddele kollektiv prokura og specialfuld­magt.                  



Årsrapport og revision                                                          

                                     § 20.                                      

Bankens regnskabsår er kalenderåret.                                            



                                     § 21.                                      

Bankens årsrapport revideres i overensstemmelse med gældende lovgivning af en   
eller flere revisorer, der vælges af generalforsamlin­gen for et år ad gangen.  



Nærværende vedtægter er vedtaget og stadfæstet af bestyrelsen på det            
ekstraordinære bestyrelsesmøde den 27. marts 2008.                              


Aabenraa, den 27. marts 2008                                                    

Bestyrelsen for Sydbank A/S                                                     


Kresten Philipsen	Anders Thoustrup	Otto Christensen                             
formand	næstformand                                                             


Peder Damgaard	Harry Max Friedrichsen	Peter Gæmelke                             


Hanni Toosbuy Kasprzak	Per Olesen	Sv. Rosenmeyer Paulsen                        


Jan Uldahl-Jensen	Margrethe Weber

Attachments

vedtgter 27.03.08.pdf