FORLØB AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I LIFECYCLE PHARMA A/S, EFTERFØLGENDE KONSTITUERING AF BESTYRELSEN, UDNÆVNELSE AF (ANMELDTE) DIREKTIONSMEDLEMMER SAMT TILDELING AF WARRANTS


Selskabsmeddelelse nr. 20/2008

Til: OMX Nordic Exchange Copenhagen		             Hørsholm, den 24. april 2008


FORLØB AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I LIFECYCLE PHARMA A/S, EFTERFØLGENDE
KONSTITUERING AF BESTYRELSEN, UDNÆVNELSE AF (ANMELDTE) DIREKTIONSMEDLEMMER SAMT
TILDELING AF WARRANTS TIL LEDELSE OG MEDARBEJDERE 

Resumé: På den ordinærer generalforsamling afholdt tidligere i dag, blev
årsrapporten godkendt og der blev meddelt decharge til bestyrelsen og
direktion. Alle bestyrelsens forslag blev godkendt. Efter den ordinære
generalforsamling konstituerede bestyrelsen sig og udnævnede nye (anmeldte)
direktører samt tildelte i alt 1.036.906 warrants til direktionen og
medarbejdere. 

LifeCycle Pharma A/S (OMX: LCP) (“Selskabet”) afholdte i dag, tirsdag den 24.
april 2008, ordinær generalforsamling på Radisson SAS Scandinavia Hotel, Amager
Boulevard 70, 2300 København S.På mødet afgav Selskabets administrerende
direktør, Flemming Ørnskov beretning om Selskabets virksomhed i det forløbne år
og fremlagde revideret årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse.
Årsrapporten blev godkendt og der blev meddelt decharge til bestyrelse og
direktion. 

Det blev besluttet at årets underskud på 160,2 mio. kr. overføres til næste år
ved indregning i overført resultat. 

De eksisterende 5 bestyrelsesmedlemmer blev genvalgt og Paul Edick samt Anders
Götzsche nyvalgt til bestyrelsen. Alle bestyrelsesmedlemmer blev valgt for en
periode på ét år, der udløber ved den ordinære generalforsamling til afholdelse
i 2009. 

PricewaterhouseCoopers, statsautoriseret revisionsaktieselskab blev genvalgt
som Selskabets valgte revisor. 

Bestyrelsens forslag om vedtægtsændringer blev vedtaget som følger:

•	Ændring af § 8, således at bestyrelsen er bemyndiget indtil den 23. april
2013 at udstede yderligere aktietegningsoptioner uden fortegningsret for
selskabets eksisterende aktionærer, som giverret til at tegne op til DKK
3.885.381 aktier i Selskabet til medarbejdere, direktion, bestyrelsesmedlemmer,
konsulenter eller rådgivere i selskabet og dets datterselskaber og til at
foretage de hertil hørende kapitalforhøjelser. 

•	Vedtagelse af § 9A i vedtægterne hvorefter bestyrelsen indtil 23. april 2013,
bemyndiges til at forhøjet Selskabets aktiekapital med op til 5.500.000 nye
aktier med eller uden fortegningsret for Selskabets eksisterende aktionærer ved
apportindskud, gældskonvertering og/eller kontantindskud med eller uden
fortegningsret for Selskabets aktionærer efter bestyrelsens skøn. Bemyndigelsen
kan endvidere anvendes af bestyrelsen til, ad en eller flere gange og uden
fortegningsret for Selskabets eksisterende aktionærer, at udstede aktier til
medarbejdere i Selskabet og Selskabets datterselskaber mod kontant tegning til
markedskurs eller til en kurs der er lavere end markedskursen eller ved
udstedelse af fondsaktier. 

Bestyrelsen blev endvidere bemyndiget af generalforsamlingen til, i perioden
indtil næste ordinære generalforsamling, at kunne lade Selskabet erhverve egne
aktier op til en samlet nominel værdi på 10 % af aktiekapitalen. Vederlaget må
ikke afvige med mere end 10 % fra den påerhvervelsestidspunktet gældende
børskurs, som noteret på OMX Nordic Exchange Copenhagen. 

Dirigenten, med substitutionsret, blev bemyndiget til at anmelde det vedtagne
og foretage de ændringer heri, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen måtte kræve
eller henstille foretaget som betingelse for registrering eller godkendelse. 

Efterfølgende konstituering af bestyrelsen

Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Claus
Bræstrup som bestyrelsesformand, Kurt Anker Nielsen som formand for
revisionsudvalget samt Thomas Dyrberg som formand for kompensationsudvalget. 

Udnævnelse af (anmeldte) direktionsmedlemmer

Bestyrelsen besluttede i dag at Medicinsk direktør Michael Beckert og direktør
Peter G. Nielsen, Farmaceutisk Udvikling & CMC, skal anmeldes som direktører
til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for Selskabet. 
 
Tildeling af warrants

Selskabets bestyrelse har i dag også besluttet at tildele 550.415 warrants
(aktietegnings¬optioner) til eksisterende medarbejdere i selskabet samt i
selskabets datterselskab. Ud af de 550.415 warrants er 154.059 tildelt
administrende 
direktør Flemming Ørnskov, 25.000 warrants tildelt finansdirektør Hans
Christian Teisen, 43.758 tildelt direktør Peter G. Nielsen og 327.600 warrants
er tildelt andre medarbejdere. Hver warrant giver ret til at tegne én aktie af
nominelt kr. 1 i selskabet mod kontant indskud der svarer til lukkekursen på
selskabets aktier på OMX Nordix Exchange Copenhagen den 25. april 2008 - eller
lukkekursen på tildelingsdagen i det tilfælde denne er højere, for at sikre at
udnyttelseskursen reflekterer en rimelig markedskurs. 

Markedsværdien af warrantprogrammet kan ved anvendelse af Black-Scholes formlen
beregnes til kr. 8,22 pr. warrant baseret på en udnyttelseskurs på DKK 26,80,
svarende til lukkekursen på selskabets aktier på OMX Nordix Exchange Copenhagen
den 23. april 2008, en rentesats på 3,7251% og en volatilitet af selskabets
aktier fastsat til 35%. Udstedelsen har til formål at motivere modtagerne til
at arbejde for en positiv udvikling af selskabet og dermed en øget markedspris
for selskabets aktier. De udstedte warrants optjenes med 1/36 pr. måneds
ansættelse/tilknytning fra tildelingstidspunktet. Udnyttelsesperioderne er
fastlagt til 21 dage efter offentliggørelse af selskabets
årsregnskabsmeddelelser hhv. halvårsrapporter. Første udnyttelsesperiode er 21
dage efter offentliggørelse af halvårsrapporten for første halvår af 2009 og
sidste udnyttelsesperiode er 21 dage efter offentliggørelse for
årsregnskabsmeddelelsen af 2014. 

Udover de ovennævnte warrants har Selskabets bestyrelse i dag besluttet at
tildele warrants, der er fuldt optjente på tildelingstidspunktet som en
engangstildeling til en række eksisterende medarbejdere. I alt 486.491 warrants
til eksisterende medarbejdere i selskabet samt i selskabets datterselskab blev
tildelt warrants indenfor denne kategori. Ud af de 486.491 warrants er 345.941
tildelt 
administrende direktør Flemming Ørnskov, 22.500 tildelt direktør Peter G.
Nielsen og 118.050 warrants er tildelt andre medarbejdere. Hver warrant giver
ret til at tegne én aktie af nominelt kr. 1 i selskabet mod kontant indskud der
svarer til lukkekursen på selskabets aktier på OMX Nordix Exchange Copenhagen
den 25. april 2008 - eller lukkekursen på tildelingdagen i det tilfælde denne
er højere, for at sikre at udnyttelseskursen reflekterer en rimelig
markedskurs. Markedsværdien af warrantprogrammet kan ved anvendelse af
Black-Scholes formlen beregnes til kr. 7.79 pr. warrant baseret på en
udnyttelseskurs på DKK 26,80, svarende til lukkekursen på selskabets aktier på
OMX Nordix Exchange Copenhagen den 23. april 2008, en rentesats på 3,7251% og
en volatilitet af selskabets aktier fastsat til 35%. Udnyttelsesperioderne er
fastlagt til 21 dage efter offentliggørelse af selskabets
årsregnskabsmeddelelser hhv. halvårsrapporter. Første udnyttelsesperiode er 21
dage efter offentliggørelse af halvårsrapporten for første halvår af 2008 og
sidste udnyttelsesperiode er 21 dage efter offentliggørelse for
årsregnskabsmeddelelsen af 2013. 

Warranttildelingen gennemføres ved bestyrelsens delvise udnyttelse af
bemyndigelse i vedtægternes § 8, hvorefter bestyrelsen indtil 23. april 2013 er
bemyndiget til at udstede, ad én eller flere gange, op til 3.885.381 warrants,
der hver giver ret til tegning af én aktie af nominelt kr. 1 i LifeCycle Pharma
A/S uden fortegningsret for selskabets aktionærer. Efter udstedelse af de
1.036.906 warrants resterer der 2.848.475 warrants, som kan tildeles under
denne bemyndigelse og det samlede antal udestående warrants i selskabet udgør
4.765.564 warrants. 

Om LifeCycle Pharma A/S (“LCP”)
LCP er et specialiseret farmaceutisk selskab som gennem sin innovative
teknologi, MeltDose® er i stand til hurtigt at udvikle en differentieret
produktportefølje, som opfylder særlige behov inden for vigtige sygdomsområder
og patientgrupper. Produkt¬por¬teføljen omfatter produkter inden for
immunosuppression, herunder organ¬trans¬planta¬tion samt pro¬dukter til
behandling af visse kardiovaskulære sygdomme. Ved at benytte den unikke og
pa¬tent¬beskyttede teknologiplatform, MeltDose® teknologien, er LCP i stand til
at udvikle lægemidler med forøget biotilgængelighed og optagelse i kroppen.
Selskabet har en differentieret produkt¬portefølje, der omfatter et
kolesterolsænkende produkt, Fenoglide™, der markedsføres på det amerikanske
marked, fem produkter i klinisk udvikling samt tre produkter i præklinisk
udvikling. LCP er noteret på OMX Nordic Exchange Copenhagen under
handelssymbolet (OMX:LCP). Se www.lcpharma.com for yderligere information. 

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
LifeCycle Pharma A/S
Hans Christian Teisen
Finansdirektør
+45 2030 6985
hct@lcpharma.com

---oo0oo---

Attachments

20080424 - referat af ordinr generalforsamling.pdf