OMX Den Nordiske Børs, København Den 23. juni 2008 Meddelelse nr. 18 Udnævnelse i NKT Holding A/S Finans- og økonomidirektør Michael Hedegaard Lyng er udnævnt til koncerndirektør (CFO) i NKT Holding A/S. Hermed indtræder han med virkning fra 1. juli 2008 i NKT Holdings koncerndirektion, hvor det overordnende ansvar for den strategiske udvikling af NKT koncernen er forankret. Koncerndirektionen består herefter af Thomas Hofman-Bang, administrerende direktør (CEO), Søren Isaksen, koncerndirektør (CTO) samt Michael Hedegaard Lyng, der fortsætter med at have det overordnede ansvar for finans- og økonomiområdet, IT samt investor relations. Michael Hedegaard Lyng (38) kom til NKT-koncernen som finans- og økonomidirektør den 1. april 2007 og har mange års erfaring fra industrivirksomheder, senest som CFO i Brødrene Hartmann. Michael Hedegaard Lyng har herudover en baggrund fra revisionsbranchen og er uddannet HD i Regnskabsvæsen og cand.merc.aud. Evt. spørgsmål kan rettes til administrerende direktør Thomas Hofman-Bang på telefon 4348 2000. Med venlig hilsen NKT Holding A/S Christian Kjær Bestyrelsesformand