Resumé: Den børsnoterede kapitalfond, Deltaq a/s, foretager med købet af virksomheden Media Graphic as for en købspris på op til 58 mio. kr. sin anden investering. Købet sker for at konsolidere sig på markedet for Point Of Sales displays og styrke dette investeringsområde, som blev grundlagt med købet af ElitePlast-Hammar Display A/S primo 2008. Planen er at fusionere de to virksomheder og foretage yderligere opkøb af andre virksomheder inden for dette forretningsområde med det mål at skabe én virksomhed, der bliver markedsleder på markedet inden for design, udvikling og produktion af Point Of Sales displays til præsentation af varer i detailbutikker og varehuse. Deltaq a/s har endvidere underskrevet en hensigtserklæring om køb af yderligere en virksomhed inden for Point Of Sales displays. Detailhandlens markedsføring ”inde i butikken” forventes at være et område i kraftig vækst fremover. Yderligere oplysninger: Jesper Lacoppidan, adm. direktør, Deltaq Management a/s, telefon (+45) 70 20 35 34 eller mobil (+45) 29 90 00 04, e-mail jkl@deltaq.dk. Flemming Lindeløv, Bestyrelsesformand Deltaq a/s, telefon (+45) 70 20 35 34 eller mobil (+45) 40 90 33 27, email fli@deltaq.dk Hjemmeside: www.deltaq.dk.
Deltaq a/s konsoliderer på display-markedet ved at købe virksomheden Media Graphic as
| Source: Deltaq a/s