Fuldstændige forslag


Ekstraordinær generalforsamling i Alm. Brand Formue A/S onsdag den 9. juli 2008,
kl. 9.00 i Alm. Brand Huset, Auditoriet, Midtermolen 7, 2100 København Ø.       

DAGSORDEN:                                                                      

1. Forslag fra bestyrelsen om nedsættelse af selskabets aktiekapital med nom.   
110.000.000 kr. fordelt på nom. 10.450.000 kr. A-aktier og nom. 99.550.000 kr.  
B-aktier ved et rettet tilbagekøb med udbetaling til visse aktionærer og dermed 
ændring af vedtægternes § 3, stk. 1 til at være sålydende:                      

”Selskabets aktiekapital er 200.000.000 kr. fordelt i aktier a 100 kr. eller    
multipla heraf. Aktiekapitalen er fordelt med 19.000.000 kr. A-aktier og        
181.000.000 kr. B-aktier.”                                                      

2. Eventuelt.                                                                   

DE FULDSTÆNDIGE FORSLAG:                                                        

Ad dagsordenens pkt. 1                                                          
Som oplyst i selskabets kvartalsrapport af 21. maj 2008 agter selskabet efter   
udløbet af den i aktieselskabslovens § 46, stk. 2 angivne frist på minimum 3    
måneder at erhverve nom. 10.450.000 kr. A-aktier og nom. 99.550.000 kr. B-aktier
fra Alm. Brand Bank A/S og Forsikringsselskabet Alm. Brand Liv og Pension A/S.  
Erhvervelsen vil ske til en kurs, svarende til den gennemsnitlige indre værdi af
selskabets aktier opgjort de 5 seneste børsdage forud for generalforsamlingen,  
medmindre børskursen er lavere i hvilket tilfælde børskursen vil blive anvendt. 
Børskursen beregnes som den gennemsnitlige slutkurs alle handler kl. 17 på      
selskabets B-aktier på OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S opgjort de 5 seneste  
børsdage forud for generalforsamlingen. Efter erhvervelsen af aktierne vil      
kapitalnedsættelsen blive gennemført ved annullation af de erhvervede aktier.   
Som led i nedsættelsen skal vedtægternes § 3, stk. 1 ajourføres.                

Til vedtagelse af forslaget under punkt 1 kræves tiltrædelse af en majoritet på 
to tredjedele såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen     
repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital, jf. vedtægternes § 9.3 idet      
bemærkes, at Alm. Brand Bank A/S og Forsikringsselskabet Alm. Brand Liv og      
Pension A/S har tiltrådt forslaget.                                             

Ad dagsordenens pkt. 2                                                          

Der vil ikke være emner til behandling under dette dagsordenspunkt, hvorom der  
kan træffes beslutning af generalforsamlingen.                                  

                               Med venlig hilsen                                
                             Alm. Brand Formue A/S                              
                                  Bestyrelsen

Attachments

abf-09-2008 - fuldstndige forslag ekstraordinr gf - brev.pdf abf-09-2008 - fuldstndige forslag ekstraordinr gf.pdf