Delårsrapport for 3. kvartal 2008


Resumé:  
Bestyrelsen i Deltaq a/s har i dag behandlet og godkendt selskabets
delårsrapport for 3. kvartal 2008. delårsrapporten er urevideret og har
følgende hovedpunkter: 

Det samlede koncernresultat for Deltaq for tredje kvartal blev ca. nul. For de
første 9 måneder af 2008, dvs. frem til 30. september 2008 har Deltaq
realiseret et overskud før skat på 1,4 mio. kr. 

Deltaq har pr. 1. oktober 2008 overtaget Unika Design a/a, der således ikke
driftsmæssigt indgår i resultatet for tredje kvartal. Prisen for 100 % af
aktierne i Unika Design A/S er 46,0 mio. kr., med et muligt tillæg på op til
8,0 mio. kr., betinget af indtjeningen i virksomheden frem til udgangen af
2010. 
 
Ledende medarbejdere og bestyrelsen i Unika Design a/s har ligeledes investeret
i Unika Design a/s, således at Deltaq ejer 69 % af Unika Design a/s. 

Ledelsen i Unika Design er udvidet med ansættelsen af Jesper Lybeck Kristiansen
som in-ternational salgsdirektør. 

Integrationen af de tre porteføljeselskaber, Media Graphic, EFTI og
ElitePlast-Hammar Display, der alle leverer Point of Sales (POS)
display-løsninger, forløber planmæssigt. De tre selskaber vil blive fusioneret
pr. 1. januar 2009 under navnet Attraq. 
 
Deltaqs samlede likvide beholdninger og obligationer udgør 279,3 mio. kr. pr.
30. september 2008, svarende til ca. 88,5 % af det samlede nettoprovenu, der
blev indskudt i forbindelse med etableringen og børsnoteringen i 2007. 

For Deltaq a/s forventes et koncernresultat før skat og efter minoritetsandele
på ca. nul mio. kr. for hele 2008, hvilket er uændret i forhold til de
tidligere udmeldte forventninger. Resultatet er negativt påvirket af
engangsomkostninger på ca. 2,9 mio. kr. og IFRS reguleringer på ca. 3,4 mio.
kr. 

Yderligere oplysninger:
Jesper Lacoppidan, adm. direktør, Deltaq Management a/s 
telefon (+45) 70 20 35 34 eller mobil (+45) 29 90 00 04, e-mail jkl@deltaq.dk

Flemming Lindeløv, Bestyrelsesformand Deltaq a/s 
Telefon (+45) 70 20 35 34 eller mobil (+45) 40 90 33 27, email fli@deltaq.dk

Attachments

deltaq - fondsbrsmeddelelse nr  14-08.pdf