NeuroSearch forsker modtager forskningspris for sit arbejde inden for ionkanalers betydning for hjertefunktionen

Morten Grunnet, der er Ph.d og leder af afdelingen for hjertefysiologi hos
NeuroSearch har modtoget 2008 forskningsprisen fra Reinholdt W. Jorck og
Hustrus Fond. I begrundelsen for prisen anføres bl.a.: ”Morten Grunnet
kombinerer grundforskning og anvendelsesorienteret forskning på forbilledlig
vis, således at han både skaber ny viden om hjertets funktion og samtidig
bidrager til bedre behandling for patienter med hjerteproblemer, specielt
arytmi, hvilket foregår i samarbejde med medicinalindustrien”. 

Morten Grunnet blev i 2002 ansat i NeuroSearch, og i 2007 parallelt hermed også
på Københavns Universitets som Danmarks første industriprofessor - i en
stilling etableret i samarbejde mellem NeuroSeach og Det Sundhedsvidenskabelige
Fakultet. 

Jørgen Drejer, EVP og Director of Drug Discovery i NeuroSearch udtaler: 
”Vi er utroligt glade for denne anerkendelse af vores fælles initiativ med
Københavns Universitet vedrørende Danmarks første industriprofessorat og i
særdeleshed af resultaterne heraf. Professoratet har løftet NeuroSearchs
forskning og udvikling inden for hjertearytmi og ionkanaler, og netop gennem
fælles initiativer som dette med universitetsverdenen kan vi i NeuroSearch
etablere og opretholde verdensklasseforskning i sygdomme uden for vores
kerneområde, sygdomme i centralnervesystemet. Vi glædes også på Mortens vegne
over denne anprisning af hans værdifulde forskningsindsats”. 

Morten Grunnets forskning fokuserer på ionkanalers betydning for hjertets
funktion, og han har i løbet af sin karriere publiceret mere end 50
videnskabelige artikler inden for sit forskningsfelt. 

På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet arbejder Morten Grunnet sammen med 40
andre forskere inden for samme område i Danmarks Grundforskningscenter for
Hjertearytmi 
(Link:http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER
/TIDLIGERE_NUMRE/2005/UFL_2005_10/UFL__2005_10_46859). 

Grundforskningscentret for Hjertearytmi ledes af professor Søren Peter Olesen,
der har grundlagt NeuroSearchs ionkanalforskning. Morten Grunnet og andre af
centrets forskere har anvendt en række lægemiddelstoffer fra bl.a. NeuroSearch
til at belyse funktionen af de forskellige ionkanaler i hjertet og deres rolle
i at opretholde en stabil hjerterytme. 

Kontaktpersoner: 
Jørgen Drejer, Executive Vice President, Director of Drug Discovery, 
telefon: +45 2028 9705
Hanne Leth Hillman, Vice President, Director of Investor Relations & Corporate
Communications, telefon: 4017 5103 

Ionkanaler og hjertearytmi
Ionkanaler er signalproteiner i cellemembraner, der fungerer som porer for små
ioner (saltmolekyler). Da alle ioner bærer en elektrisk ladning, giver åbning
af disse ionkanaler anledning til en elektrisk strøm. Disse ionstrømme er
baggrunden for den elektriske aktivitet i nerve-, muskel-, og hjerteceller og
afgørende for cellernes funktion. Ubalance eller forstyrrelser i ionstrømme kan
således medføre en række sygdomme med behandlingspotentiale via
lægemiddelstoffer, der kan indvirke på ionkanalaktiviteten. 
  
FIGUR
Figur 1: Ionkanaler - Figuren viser ionkanalers placering i cellemembranen.
Åbning og lukning af ionkanaler er ansvarlig for cellers elektriske aktivitet
og kan styres med farmakologiske stoffer. 

I hjertet styrer ionstrømme de elektriske signaler, der kontrollerer en korrekt
sammentrækning og afslapning af muskulaturen, og medvirker således til at sikre
en passende blodforsyning til kroppens organer. Under normale omstændigheder
vil hjertet slå cirka 3 milliarder gange i et menneskes liv, i en regelmæssig
rytme, uden fejl. Forstyrres denne rytme, beskrives situationen som arytmi
(uregelmæssig hjerterytme), hvilket kan være livstruende. NeuroSearch har
udviklet lægemiddelstoffer, der i dyremodeller kan konvertere arytmier til
normale hjerterytmer. Et eksempel er vist i nedenstående figur. 

FIGUR
Figur 2: Hjertearytmier - Øverste del af figuren viser et marsvinehjerte i
arytmi, men den nederste kurve viser, hvordan tilsætning af et NeuroSearch
lægemiddelstof stopper arytmien og bevirker en normalisering af hjerterytmen. 

Kardiovaskulære sygdomme resulterer i flere dødsfald end kræft of
infektionssygdomme tilsammen, og cirka 25% heraf skyldes arytmier. Arytmier kan
opstå i atrier (atrial fibrillation) eller ventrikler (ventrikular
fibrillation), 

Atrial fibrillation er generelt ikke dødeligt, men kan give brystsmerter og
føre til hjertesvigt. Der er også signifikant forøget risiko for slagtilfælde
hos patienter med artrial fibrillation. Forekomsten er relateret til alder, og
for personer over 80 år er risikoen for atrial fibrillation cirka 8%.
Behandling af atrial fibrilation kan være enten kirurgisk eller medicinsk.
Flere ældre lægemidler kan i visse tilfælde modvirke symptomerne, men er også
kendetegnet ved en række bivirkninger. Tilfælde af ventrikulær fibrillation er
sjældne, men resulterer gengæld i høj dødelighed. Ventrikulær fibrillation er
stort set umulig at behandle med eksisterende lægemidler og
standardbehandlingen består i elektrisk defibrillering. Der er generelt et
stort behov for udvikling af nye lægemidler med større effektivitet og mindre
bivirkninger til behandling af arytmier. 


NeuroSearch - selskabsprofil 
NeuroSearch (NEUR) er et skandinavisk biofarmaceutisk selskab noteret på Nasdaq
OMX København. Selskabets kerneforretning dækker udvikling af nye lægemidler
baseret på en bred og veletableret forskningsplatform med fokus på ionkanaler
og sygdomme i centralnervesystemet (CNS). En betydelig del af aktiviteterne er
partnerfinansieret via en bred strategisk alliance med GlaxoSmithKline (GSK)
samt samarbejdsaftaler med bl.a. Abbott og Astellas. NeuroSearchs
produktpipeline omfatter 14 kliniske (fase I-III) udviklingsprogrammer: ACR16
inden for Huntingtons sygdom (fase III), tesofensine inden for fedme og type
2-diabetes (fase III-forberedelse), NS2359 inden for depression (fase II) og
ADHD (fase II) i samarbejde med GSK, ABT-894 inden for ADHD (fase II) og smerte
(fase II) i samarbejde med Abbott, ACR16 inden for skizofreni (fase I) i
samarbejde med Astellas, ACR325 inden for Parkinsons sygdom (fase II
forberedelse) og maniodepressiv sygdom (fase II-forberedelse), ABT-107 og
ABT-560 til behandling af flere forskellige CNS-lidelser, begge (fase I) i
samarbejde med Abbott, NSD-644 inden for smerte (fase I) i samarbejde med GSK,
ACR343 inden for Parkinsons sygdom (fase I) samt NSD-788 inden for
angst/depression (fase I). NeuroSearch har desuden en bred portefølje af
prækliniske lægemiddelkandidater og har kapitalandele i flere
biotekvirksomheder.