Årsregnskabsmeddelelse 2008



Victoria Properties A/S

FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 93
6. marts 2009


Årsregnskabsmeddelelse 2008

Resume


  * I overensstemmelse med selskabets forventninger som angivet i
    delårsrapporten for 3. kvartal 2008 blev årets resultat før skat
    samt før værdireguleringer af investeringsejendomme og
    finansielle instrumenter EUR -2,5 mio. (DKK -18,7 mio.).
  * Resultat for 2008 udgjorde EUR -5,1 mio. (DKK 37,3 mio.) før skat
    og EUR -3,3 mio. (DKK -24,6 mio.) efter skat.
  * Omsætningsfremgang på 91% fra EUR 5,0 mio. (DKK 37,3 mio.) i 2007
    til EUR 9,5 mio. (DKK 70,9 mio.) i 2008. Selskabets
    ejendomsportefølje er 97% udlejet ved udgangen af 2008, mod 95%
    ved udgangen af 2007.
  * For 2009 er grundlaget sikret for neutrale pengestrømme fra
    driftsaktiviteter, samt et neutralt resultat før skat og
    værdireguleringer af investeringsejendomme og finansielle
    instrumenter.
  * Låneramme hos FIH Erhvervsbank A/S på EUR 107 mio. (DKK 800 mio.)
    og bridgefinansiering på EUR 32,2 mio. (DKK 240 mio.) er
    forlænget til 1. oktober 2010. Afdragsprofilen og
    udnyttelsesperioden er forlænget tilsvarende.
  * Kerneinvestorerne har stillet uigenkaldelig garanti for tegning
    af aktier for EUR 20,1 mio. (DKK 150 mio.) ved en
    fortegningsemission, der gennemføres til kurs DKK 100 inden 1.
    oktober 2010. Kapitaludvidelse på EUR 5 mio. (DKK 37 mio.) er
    gennemført i december 2008 i form af rettet markedskursemission,
    tegnet af kerneinvestorerne til kurs DKK 185.
  * Langt lånetilsagn opnået. Indgåelse af fire nye
    rentesikringsaftaler pr. 31. december 2008 medfører et
    gennemsnitligt renteniveau på 3,9% eksklusiv rentetillæg.
  * Aktivitetsniveauet og omkostningerne til administrationen m.v. er
    reduceret og yderligere besparelser -planlægges for at underbygge
    en positiv drift i selskabet for 2009.

_________________________________________________________________________________________

 Årets resultat

  * I overensstemmelse med selskabets forventninger som angivet i
    delårsrapporten for 3. kvartal 2008 blev årets resultat før skat
    samt før værdireguleringer af investeringsejendomme og
    finansielle instrumenter EUR -2,5 mio. (DKK -18,7 mio.).
  * Resultat for 2008 udgjorde EUR -5,1 mio. (DKK -37,3 mio.) før
    skat og EUR -3,3 mio. (DKK -24,6 mio.) efter skat.
  * Omsætning i 2008 udgjorde EUR 9,5 mio. (DKK 70,9 mio.) mod EUR
    5,0 mio. (DKK 37,3 mio.) i 2007.
  * Resultatet er påvirket af positive værdireguleringer på
    investeringsejendomme på EUR 10,5 mio. (DKK 78,3 mio.), der
    sammensætter sig af samlede opskrivninger på EUR 13,8 mio. (DKK
    102,9 mio.) og samlede nedskrivninger på EUR 3,3 mio. (DKK 24,6
    mio.). Opskrivningerne kan særligt henføres til, at ejendomme
    erhvervet på projektstadiet nu fremstår færdigopførte og fuldt
    udlejede, reduktion af tomgang i selskabets ejendomme samt
    indgåelse af lejekontrakter på forbedrede vilkår som følge af
    selskabets aktive ejerskab.
  * Urealiserede værdireguleringer af rentesikringsaftaler
    (finansielle instrumenter) på i alt netto EUR 13,1 mio. (DKK 97,7
    mio.) har en negativ påvirkning på resultatet.
  * Bestyrelsen foreslår, at der ikke udloddes udbytte for
    regnskabsåret.

Likviditet - Finansiering

  * For 2009 er grundlaget sikret for neutrale pengestrømme fra
    driftsaktiviteter.
  * Låneramme hos FIH Erhvervsbank A/S på EUR 107 mio. (DKK 800 mio.)
    og bridgefinansiering på EUR 32,2 mio. (DKK 240 mio.) er
    forlænget fra 1. april 2009 til 1.oktober 2010. Afdragsprofilenog udnyttelsesperioden er forlænget tilsvarende. Den uudnyttede
    låneramme udgør ca. EUR 35 mio. (ca. DKK 261 mio.).
  * Kerneinvestorerne har stillet uigenkaldelig garanti for tegning
    af aktier for DKK 150 mio. (EUR 20,1 mio.) ved en
    fortegningsemission, der gennemføres til kurs DKK 100 inden 1.
    oktober 2010.
  * Kapitaludvidelse på EUR 5 mio. (DKK 37 mio.) er gennemført i form
    af rettet markedskursemission, tegnet af kerneinvestorerne til
    kurs DKK 185 i december 2008.
  * Langt lånetilsagn opnået. Indgåelse af fire nye
    rentesikringsaftaler pr. 31. december 2008 medfører et
    gennemsnitligt renteniveau på 3,9% eksklusiv rentetillæg.

Koncernens ejendomme

  * Købte og overtagne ejendomme i 2008 udgør EUR 71,3 mio. (DKK
    531,9 mio.).
  * Samlet portefølje er på 43 ejendomme til en samlet værdi af EUR
    246,3 mio. (DKK 1.837,4 mio.).
  * Gennemsnitligt afkast pr. 31. december 2008 på koncernens
    ejendomsportefølje er 5,0% mod 4,9% året før.
  * Pr. 31. december 2008 er koncernen via lejekontrakternes
    opsigelsesvarsler garanteret lejeindtægter på minimum EUR 30,5
    mio. (DKK 227,5 mio.) over de kommende fem år. Derudover sikrer
    lejekontrakterne EUR 37,9 mio. (DKK 282,7 mio.) i lejeindtægter
    på lejekontrakter der løber over fem år.
  * Gennemsnitslejen pr. kvadratmeter er steget fra EUR 8,23 i 2007
    til EUR 8,63 i 2008, svarende til en stigning på 4,9%.
  * Tomgangsprocenten er faldet fra 5% i 2007 til 3% i 2008, svarende
    til et fald i tomgangsprocenten på 40%.

Forventninger til 2009

  * I 2009 forventer Victoria Properties et forbedret resultat som
    følge af øgede lejeindtægter, reduceret gennemsnitlig lånerente,
    samt reducerede administrationsomkostninger og generelle
    omkostnings-besparelser.
  * For 2009 forventes et neutralt resultat før skat og
    værdireguleringer af investeringsejendomme og finansielle
    instrumenter.


Administrerende direktør i Victoria Properties, Michael Sehested,
udtaler i anledning af årsregnskabet:"Vi har i 2008 erhvervet nøje udvalgte tyske ejendomme for i alt DKK
532 mio. til Victoria Properties. Det er vores klare opfattelse, at
vi trods finanskrise og økonomisk krise har etableret en position,
med ejendomme på attraktive beliggenheder i Europas stærkeste
ejendomsmarked som med lav rente og stigende lejeindtægter muliggør
et langsigtet attraktivt afkast til vores aktionærer."

Fondsbørsmeddelelsen fremgår af sin fulde længe af vedhæftede fil.


Yderligere oplysninger:

Michael Sehested
Adm. direktør
70 27 01 99

Attachments

Fondsbrsmeddelelse nr. 93.pdf