TORMs Årsrapport 2008


MEDDELELSE NR. 3 - 2009						11. marts 2009


”TORM opnåede for året 2008 det bedste resultat fra driften nogensinde.
Udsigterne for 2009 afspejler opbremsningen i verdensøkonomien. TORM har
iværksat en omfattende effektivitetsplan, der skal forbedre omkostningsniveauet
med USD 40-60 mio. Med et stærkt finansielt beredskab forventer TORM at
fortsætte Selskabets positive udvikling,” udtaler CEO Mikael Skov. 

•	Årets resultat før skat blev USD 392 mio. før dagsværdireguleringer af
finansielle instrumenter på USD -32 mio. Årets resultat før skat blev USD 360
mio., hvilket er i overensstemmelse med de senest udmeldte forventninger på USD
355-370 mio. Bestyrelsen betragter resultatet som meget tilfredsstillende. 

•	De samlede pengestrømme udgjorde USD 63 mio., hvoraf pengestrømme fra driften
udgjorde USD 385 mio., pengestrømme fra investeringsaktiviteter USD -262 mio.
og pengestrømme fra finansieringsaktiviteter USD -59 mio. 

•	Egenkapitalen udgjorde pr. 31. december 2008 USD 1.279 mio. (DKK 6.753 mio.)
svarende til USD 18,5 pr. aktie (DKK 97,5) ekskl. egne aktier. 

•	Markedsværdien af Selskabets flåde oversteg pr. 31. december 2008 den
regnskabsmæssige værdi med USD 367 mio. svarende til USD 5,3 pr. aktie (DKK
28,0) ekskl. egne aktier. Ved udgangen af 2008 ejede Selskabet 65 skibe fordelt
på 59 produkttankskibe og seks tørlastskibe. Ved udgangen af 2008 havde TORM 20
skibe i ordre og udnyttet en købsoptionsaftale. 

•	Afkast af investeret kapital (RoIC) var 16,4%, mens egenkapitalforrentningen
(RoE) udgjorde 30,6%. 

•	TORMs strategiplan ”Greater Earning Power 2.0”, som blev godkendt i januar
2008, forventes at tilpasses den globale udvikling, uden at TORMs ambitioner og
strategiske fokus ændres. 

•	I 2008 igangsatte TORM et CSR-projekt, hvor de væsentligste indsatsområder er
klima, arbejdsmiljø, menneske- og arbejdstager-rettigheder. TORM har i februar
2009 forpligtet sig til at efterleve UN Global Compact. 

•	I marts 2008 købte TORM 50% af rederiet FR8 for USD 125 mio. FR8 bidrog
positivt til årets resultat med USD 27 mio. 

•	I forlængelse af integrationen af OMI iværksatte Selskabet ved udgangen af
2008 en omfattende effektiviseringsplan med fokus på standardisering af
processer, bedre udnyttelse af IT-platformen, forbedret omkostningsniveau for
driften af skibene samt optimering af Selskabets globale landbaserede
organisation. Programmet forventes at ville bidrage med årlige
omkostningsbesparelser på USD 40-60 mio. pr. år, hvilket svarer til 15-20%, når
det ved udgangen af 2009 er fuldt implementeret. 

•	Pr. 31. december 2008 havde TORM uudnyttede kreditfaciliteter og likvide
beholdninger på ca. USD 675 mio. Mere end 60% af Selskabets gæld forfalder
efter 2012. 

•	Pr. 1. marts 2009 havde TORM afdækket ca. 38% af de resterende
indtjeningsdage i 2009. 

•	For 2009 forventer TORM et resultat før skat på USD 100-140 mio. Grundet den
globale recession er forventningerne til resultatet behæftet med betydelig
usikkerhed. 

•	Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingens godkendelse, at der udbetales
et udbytte på DKK 4,00 (USD 0,76) pr. aktie, hvilket udgør en samlet
udbyttebetaling på DKK 291 mio. (USD 55 mio.) svarende til et afkast på 7,2% i
forhold til aktiekursen ultimo 2008. Sammen med det ekstraordinære udbytte på
DKK 4,50 (USD 0,84) pr. aktie, der blev udbetalt i december 2008, giver dette
et akkumuleret udbytte på 32% af årets resultat svarende til DKK 619 mio. (USD
117 mio.). 

 




Telekonference:

Telekonference og webcast (www.torm.com) om Årsrapporten for 2008 afholdes i
dag, den 11. marts 2009, 
kl. 16:00 dansk tid. For at deltage, ring venligst 10 min. før, tlf. +45 3271
4607 (fra Europa) eller +1 334 323 
6201 (fra USA). Konferencen vil efterfølgende kunne findes på TORMs website.


Kontakt:

Mikael Skov, CEO, tlf. 39 17 92 00
Roland M. Andersen, CFO, tlf. 39 17 92 00






Om TORM	
TORM er en af verdens ledende transportører af raffinerede olieprodukter og har
desuden betydelige aktiviteter i tørlastmarkedet. Rederiet driver en samlet
flåde på mere end 130 moderne skibe, de fleste i poolsamarbejde med andre
anerkendte rederier, som deler TORMs høje krav om sikkerhed, miljøansvar og
kundeservice. 

TORM blev grundlagt i 1889. Selskabet har aktiviteter i hele verden og
hovedkontor i København. TORM er børsnoteret på Københavns Fondsbørs (symbol
TORM) og på NASDAQ (symbol TRMD). For yderligere oplysninger, se venligst
www.torm.com. 



Safe Harbor
Fremadrettede udsagn	Emner behandlet i denne meddelelse kan indeholde
fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn reflekterer TORMs nuværende syn på
fremtidige begivenheder og finansiel formåen og kan inkludere udtalelser
vedrørende planer, mål, strategier, fremtidige begivenheder eller
præstationsevne, og underliggende forudsætninger og andre udsagn, der er andre
end udsagn om historiske fakta. De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er
baseret på en række forudsætninger, hvoraf mange er baseret på yderligere
forudsætninger, herunder, men ikke begrænset til, ledelsens behandling af
historiske driftsdata, data indeholdt i TORMs databaser, samt data fra
tredjeparter. Selv om TORM mener, at disse forudsætninger var rimelige, da de
blev udformet, kan TORM ikke sikre, at Selskabet vil opnå disse forventninger,
idet forudsætningerne er udsat for væsentlige usikkerhedsmomenter, der er
umulige at forudsige og er uden for Selskabets kontrol. 

Vigtige faktorer der, efter TORMs mening, kan medføre, at resultaterne afviger
væsentligt fra de, der er omtalt i de fremadrettede udsagn, omfatter
verdensøkonomiens og enkeltvalutaers styrke, udsving i charterhyre rater og
skibsværdier, ændringer i efterspørgslen efter ton-mil, effekten af OPECs
produktionsniveau og verdens forbrug og oplagring af olie, ændringer i
efterspørgslen, der kan påvirke timecharterers holdning til planlagt og
ikke-planlagt dokning, ændringer i TORMs driftsomkostninger, herunder
bunkerpriser, doknings- og forsikringsomkostninger, ændringer i reguleringen af
skibsdriften, herunder krav til dobbeltskrogede tankskibe eller handlinger
foretaget af regulerende myndigheder, muligt ansvar fra fremtidige søgsmål,
generelle politiske forhold, såvel nationalt som internationalt, potentielle
trafik- og driftsforstyrrelser i shippingruter grundet politiske begivenheder
eller terrorhandlinger. Risici og andre usikkerheder er yderligere beskrevet i
rapporter og meddelelser, offentliggjort af TORM og indsendt til The US
Securities and Exchange Commission (SEC). 

De fremadrettede udtalelser er baseret på ledelsens aktuelle vurdering, og TORM
er alene forpligtet til at opdatere og ændre de anførte forventninger i det
omfang, det er krævet ved lov.

Attachments

nr. 3 2009 - torms arsrapport 2008 - 11.03.09.pdf