Årsregnskabsmeddelelse 2008


Bestyrelsen har dags dato godkendt vedhæftede årsregnskabsmeddelelse for
perioden 1. januar - 31. december 2008. 

Årets resultat før værdireguleringer og skat blev på et overskud på DKK 2,5
mio. i overensstemmelse med tidligere udmeldinger. 

Årets resultat efter skat for 2008 blev på DKK -13,3 mio. Ledelsen anser
resultatet for utilfredsstillende. Årets resultat er belastet af en negativ
værdiregulering på selskabets ejendom på DKK -24,6 mio., der ultimo
regnskabsåret er værdireguleret til markedsværdien. 

Selskabets ejendom, butikscentret Hallunda Centrum, er i regnskabet optaget til
markedsværdien på DKK 319,8 mio. fastsat af uafhængig valuar primo 2009. 

Udlejningsaktiviteten i butikscentret har generelt set været stabilt i årets
løb. Ved udgangen af 2008 kan der dog konstateres en stigning i
tomgangsprocenten, som stort set udlignes i første halvår af 2009. 

Selskabet har fortsat et tæt og tilfredsstillende samarbejde med Botkyrka
Kommun vedrørende eventuel udvidelse af butikscentret og nærområdet.
Detailplanen er offentliggjort og forventes vedtaget med forventet mulig
byggestart i 2011. 

Selskabet er i al væsentlighed foreløbigt upåvirket af den globale finanskrise,
da selskabets ejendom er finansieret ved egenkapital og banklån med fast og
variabel rente, som er rentesikret, samt et obligationslån, der først udløber i
2026. Banklånene skal tidligst refinansieres delvist i 2010 henholdsvis 2012 i
forbindelse med deres ordinære udløb. 

Majoritetsaktionæreren, Investea A/S, har indledt forhandlinger om salg af
aktier i selskabet til et andet børsnoteret selskab inden for
Investea-koncernen.

Attachments

meddelelse nr  50 20.03.09.pdf isr arsregnskabsmeddelelse 2008.pdf