nr. 62, Rovsing A/S henter endnu en ordre fra automobilindustrien, denne gang fra BMW


Rovsing A/S har netop modtaget en ordre på € 24.000 fra BMW i München. BMW
leverer personbiler til verdensmarkedet i luksusklassen og er kendt for at
lægge vægt på kvalitet og innovation. BMW's biler er således udstyret med et
væld af elektroniske styringssystemer, som er meget komplekse og
software-tunge. En stor del af disse systemer udvikles af BMW selv.  Det er en
stor udfordring at leve op til de høje kvalitetskrav, som stilles til sådanne
softwaresystemer. Med henblik på at sikre, at fælles og optimale metoder
anvendes i BMW's udviklingsgrupper har BMW kontraheret med Rovsing. Ordren er
kommet i stand efter kontakt mellem BMW's procesudviklingsafdeling og Rovsing's
softwareeksperter. 

Rovsing skal gennemgå BMW's metoder, procedurer, processer samt værktøjer til
modelbaseret udvikling af software til elektroniske styresystemer. Herudover
skal Rovsing komme med anbefalinger til forbedringer af samme. 

Ultimo 2008 havde BMW gruppen ca. 100.000 ansatte på verdensplan.               

Ordren understreger Rovsing's internationalt set anerkendte ekspertise inden
for udvikling af kritisk software, kvalitetssikring af kritisk software samt
implementering af ”state-of-the-art” metoder, procedurer, processer samt
værktøjer til udvikling af sådant software. 

Ordren er den anden af sin art for Rovsing indenfor få måneder, og ved
succesfuld gennemførelse åbner ordren op for nye og større ordrer fra BMW. 

Om Rovsing                                                                      

Rovsing udvikler systemer, software og elektronik til markederne inden for      
rumfarts-, forsvars- og transportindustrien, hvor kunderne er større            
internationale organisationer og virksomheder, der i stigende grad har behov for
Rovsings kompetencer inden for design, udvikling, test og kvalitetssikring af   
avancerede systemer til kritiske funktioner.                                    

Som det eneste selskab inden for europæisk rumfart har Rovsing gennemført       
uafhængig kvalitetstest (ISVV) af den mest kritiske software-type (klasse A),   
hvor blot en lille fejl kan betyde tab af menneskeliv. Rovsing har siden        
etableringen i 1992 skabt en stærk position på det europæiske rumfartsmarked.   
Blandt kunderne er flere af de største europæiske virksomheder inden for        
rumfarts- og forsvarsindustri.                                                  

Rovsings tre markedssegmenter har som fælles træk, at de stiller meget høje krav
til produkternes pålidelighed. I alle tre industrier spiller software en stadig 
større rolle i det færdige produkt, og der er sammenfald af visse tekniske      
standarder. Virksomhederne inden for alle tre brancher er karakteriseret ved at 
være store, multinationale og udviklingstunge med betydelig anvendelse af       
underleverandører i både udvikling og produktion.                               

www.rovsing.dk                                                                  

Yderligere oplysninger:                                                         

Rovsing A/S                                                                     
Søren Anker Rasmussen                                                           
Adm. direktør                                                                   
Mobil tel.: 4030 5450

Attachments

meddelelse62.pdf