Omsætningen i 2008/09 blev DKK 177,0 mio. og resultatet før skat og af- og nedskrivninger(EBITDA) blev minus DKK 20,6 mio. Selskabets EBIT resultat udgør minus 161,9 mio. og er primært påvirket af af/nedskrivninger på goodwill og kundekontrakter på DKK 141,3 mio. Selskabets resultat af fortsættende aktivitet udgør minus DKK 151,0 mio., mens årets resultat udgør minus DKK 244,7 mio. inkl. ophørende aktivitet. Ophørende aktivitet består af afhændelsen af Guava Communication A/S og Adfair ApS og udgør minus DKK 93,7 mio. Egenkapitalen er faldet fra DKK 363,7 mio. pr. 30. juni 2008 til DKK 141,7 mio. pr. 30. juni 2009. Selskabets soliditetsgrad udgør 64,2% pr. 30. juni 2009. Selskabet har i regnskabsåret forsøgt at navigere igennem påvirkningerne fra den generelle økonomiske krise i samfundet. Imidlertid har afmatningen på reklamebureau markedet samt den generelle nervøsitet hos kunderne som følge af nedgang i produktiviteten i samfundet og den generelle nedgang i forbruget påvirket selskabet kraftigt. Guava fokuserer i dag på ”klassisk” online marketing og vil i regnskabsåret 2009/2010 fokusere på salg, services og analyse af online aktiviteter i Norden og Europa. Årsrapporten for 2008/2009 viser en omsætning på DKK 177,0 mio. mod en omsætning på DKK 220,3 mio. for 2007/08. Inkl. ophørende aktivitet havde selskabets omsætning for 2008/2009 udgjort DKK 208,5 mio. Selskabets resultat før skat og afskrivninger (EBITDA) udgør minus DKK 20,6 mio. Selskabets egenkapital er faldet fra DKK 363,7 mio. pr. 30. juni 2008 til DKK 141,7 mio. pr. 30. juni 2009. Selskabet har tidligere udmeldt, at man forventede en omsætning på DKK 220 mio. og et resultat i størrelsesordenen minus DKK 20 mio. før skat og afskrivninger (EBITDA). Ledelsen anser ikke det opnåede resultat for tilfredsstillende, men forventer et kraftigt forbedret resultat i 2009/2010. - Omsætningen er steget fra DKK 81,4 mio. i 2006/2007 til DKK 220,3 mio. i 2007/2008 og faldet til DKK 177,0 mio. i 2008/2009. - Selskabet har afholdt betydelige engangsomkostninger til integration og afskedigelse af medarbejdere i forbindelse med sammenlægningen af de i perioden 2006 til 2008 opkøbte selskaber. - Selskabets EBIT resultat udgør minus DKK 161,9 mio. og er påvirket af af- og nedskrivninger på DKK 141,3 mio. primært på goodwill og kundekontrakter. Resultatet af ophørende aktiviteter påvirker resultatet negativt med DKK 93,7 mio. Selskabets resultat udgør minus DKK 244,7 mio. - Selskabets egenkapital har udviklet sig fra DKK 92,1 mio. i 2006/2007 til DKK 363,7 mio. i 2007/2008 og til DKK 141,7 mio. i 2008/2009. Strømlining/omkostningreduktioner I tidligere perioder har Selskabet opkøbt adskillige virksomheder inden for online marketing. Fokus er nu ændret, og for at opnå bæredygtige konkurrencemæssige fordele følger Selskabet nu en konsolideringsstrategi, hvor organisk vækst og strømlining af alle forretningsenheder er i centrum. Selskabet har i den forbindelse taget følgende tiltag: Afhændelse af Guava Communication A/S Guava har med virkning pr. 1. juli 2009 solgt samtlige aktier i Guava Communication A/S for DKK 1. Guava Communication A/S's EBITDA-resultat for regnskabsåret 2008/09 udgjorde minus DKK 16,6 mio. og vil medgå i årsrapporten 2008/2009 som ophørende aktivitet. Årsagen til dette underskud er blandt andet et vigende marked som følge af finanskrisen, tab på konkursramte kunder, integrationsomkostninger i forbindelse med sammenlægningen af CPH Group ApS og Guava Communication A/S, der blev fusioneret pr. 1. juli 2008, lav kundetilgang, samt store afskedigelsesomkostninger i forbindelse med reduktion af medarbejderstaben, som er gået fra ca. 45 ansatte til 12 ansatte i regnskabsåret. I forbindelse med transaktionen har Guava A/S erhvervet 2.579.727 stk. egne aktier af et af køber kontrolleret selskab for i alt DKK 997.247,65 svarende til DKK 0,386571 pr. aktie, som udgjorde gennemsnitskursen i august måned med tillæg af 10%. Det skal understreges, at Selskabet Guava Communication Vest A/S, som er en selvstændig juridisk enhed og har hjemsted i Århus, fortsætter sin succes under Guava paraplyen. Guava Communication A/S blev erhvervet for DKK 78 mio. samlet for både CPH Group ApS og Cubizz Communication A/S. Kapitalandelen var indregnet i årsrapporten 2007/08 til en samlet værdi på DKK 78 mio. I årsrapporten 2008/2009 vil denne kapitalværdi blive nedskrevet fuldt ud. Ledelsen i Guava A/S har ikke kunne se den ønskede forbedring i resultatet fra Guava Communica¬tion A/S, og Guava Communication A/S har heller ikke løbende kunne opfylde de lagte budgetter. Da ledelsen i Guava A/S ønsker, at samtlige business units skal levere et positivt resultat, og man ikke kunne forsvare forsatte driftsunderskud i Guava Communication A/S, har man valgt at afhænde Guava Communication A/S til direktør Jacob Nyborg. I forbindelse med salget frigøres Guava for en række gældsforpligtigelser samt forpligtigelser vedr. medarbejdere mm. Guava Communication A/S vil inden d. 15. november 2009 skifte navn og ikke længere anvende Guava-brandet. Selskaberne vil dog forsat samarbejde, så kundegrupperne i de to selskaber forsat kan tilbydes flere produkter. Guava Communication A/S forsætter indtil videre som lejer i Guava A/S' lokaler i Amaliegade. Salg af Adfair Guava A/S valgte at frasælge Adfair ApS pr. 22. januar 2009. Adfair har været en del af Guava koncernen siden februar 2008 og arbejdet inden for koncernens affiliate marketingsområde. Efter endt earn-out periode ultimo 2008 stod selskabet for at skulle integreres i resten af koncernen, men ledelsen vurderede, at omkostninger til integration sammenholdt med synergimulighederne ikke stod mål med hinanden, ligesom Adfairs strategi og tilgang til markedet var anderledes end resten af koncernes affiliate område. Ledelsen havde i ejerskabets periode nøje fuldt samarbejdsmulighederne og Adfairs muligheder for integration i koncernen, men fandt ikke at en integration ville have et positivt udfald. Køber af Adfair var selskabets direktør Henrik Sode Holm Kærgaard. Adfair blev solgt for DKK 9 mio. kontant. I forbindelse med erhvervelsen af Adfair indgik Selskabet en earn-out for regnskabsåret 2008. Selskabet havde pr. 30/6-2008 afsat DKK 16 mio. til honorering af denne aftale. I forbindelse med salget af Adfair betaler Selskabet DKK 2 mio. til fuld og endelig indfrielsen af earn-out, så hensættelse på DKK 16 mio. reduceres til DKK 2 mio., og Selskabets goodwill reduceres med DKK 14 mio. Læs hele regnskabsmeddelelsen i vedhæftet PDF-dokument. Med venlig hilsen Ole Sigetty Brian Mertz Pedersen Bestyrelsesformand Adm. direktør Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Guava A/S Horwath Revisorerne (Godkendt Rådgiver) Amaliegade 3-5 Strandvejen 58 DK-1256 København K DK-2900 Hellerup Ole Sigetty Søren Jonassen Bestyrelsesformand Statsautoriseret Revisor Tlf.: 33 13 33 44 Tlf.: 39 29 25 00 Mail : ir@guava.com Mail: s.jonassen@revisor.com