Amagerbanken udsender supplerende og korrigerende regnskabsoplysninger


Meddelelse nr. 24-2009  
                                                               17. november 2009
					                                                                           


Selskabsmeddelelse                                                              




Amagerbanken udsender supplerende og korrigerende regnskabsoplysninger          

Forventningerne til hele 2009 er uændrede i forhold til det tidligere oplyste   

Amagerbanken Aktieselskab har i dag offentliggjort supple­ren­­­de og           
korrigerende informationer til årsrap­por­ten for 2008 og korrigerende          
delårsrapporter for 1. kvartal 2009, 1. halvår 2009 og 1.-3. kvartal 2009. Med  
disse korrektioner imødekommer Amagerbanken Finanstilsynets ud­kast til         
af­gørelse fra Fonds­rådet dateret 18. november 2009 på en række punkter, medens
de øvrige for­hold inkorporeres i bankens årsrapport for 2009 jvf. nedenfor.    
Amagerbanken mod­tog Fi­nans­tilsynets udkast til høring om de pågældende       
forhold og udkastet til afgørelse ved brev da­teret 2. no­vem­ber 2009.         

Ændringen vedrørende årsrapporten for 2008 forringer resultatet før skat med 86 
mio.kr., og ændringen vedrørende delårsrapporten for 1.-3. kvartal 2009         
forbedrer resultatet før skat med 86 mio.kr. Bankens forventninger til hele 2009
er uændret en positiv basisindtjening før ned­skrivninger i niveauet 480 - 520  
mio.kr.                                                                         

Udkastet til afgørelse fra Fondsrådet indebærer en ændret måling af visse udlån 
i årsrapporten for 2008, hvor nedskrivningsbehov er baseret på sikkerhed i en   
børsnoteret aktie. Ændringen medfører anvendelse af børs­kursen som grundlag for
måling af sikkerheder ved opgørelse af nedskrivningsbehov på visse              
enga­ge­men­ter. Herudover indebærer udkastet til afgørelse fra Fondsrådet      
tillige visse supplerende oplysninger til årsrapporten for 2008:                

Supplerende oplysninger om forudsætninger anvendt ved regnskabsmæssige skøn     
relateret til nedskriv­nin­ger på udlån, hvor der er måleusikkerhed, samt       
yderligere oplysninger om gruppevise nedskrivninger                             
Supplerende oplysninger af størrelsen af lejeindtægter og driftsomkostninger    
vedrørende investeringsejen­­domme                                              
Supplerende oplysninger af sammenligningstal for egenkapitalopgørelsen          
Supplerende kvantitative oplysninger om kreditrisiko herunder tilstrækkelige    
oplysninger om væsentlige grup­per af udlån med særlig kreditrisiko.            

Banken har givet de supplerende oplysninger, som banken er i stand til ud fra   
tilgængelige da­ta. Ud­ka­stet til afgørelse fra Fondsrådet påtaler ovenstående 
forhold samt, at ban­ken ikke har en egentlig model for og at banken efter      
Fondsrådets opfattelse ikke er i stand til at sand­synliggøre, at en manglende  
model for gruppevise nedskrivninger på erhverv ikke med­­­fører en væ­sentlig   
fejl i årsrapporten for 2008 henholdsvis delårsrapporterne for 2009.            

Vedrørende årsrapporten for 2009 forventer banken efter udkastet til afgørelse  
fra Fondsrådet at modtage på­bud om:                                            

at skulle etablere en model for gruppevise nedskrivninger i overensstemmelse med
IAS 39                                                                
at skulle oplyse om de primære forudsætninger, som banken har anvendt for       
fremtiden samt andre primære kilder til skønsmæssig usikkerhed, og              
at skulle give kvantitative oplysninger om kreditrisiko i henhold til IFRS 7    
fordelt efter ban­kens forhold passende kategorier af finansielle instrumenter. 
Banken skal i denne for­bin­del­se give tilstrækkelige oplysninger om væsentlige
grupper af udlån med særlige kre­dit­ri­si­ci.                                  


                               Med venlig hilsen                                
                            A M A G E R B A N K E N                             

                               Jørgen Brændstrup                                
                                 adm. direktør                                  












Henvendelse:                                                                    
Adm. direktør Jørgen Brændstrup, telefon 32 66 60 01

Attachments

microsoft word - selskabemeddelelse nr. 28-2009 af 17. november 2009.pdf delarsrapport for 1. halvar 2009.pdf delarsrapport for 3. kvartal 2009.pdf delarsrapport for 1  kvartal 2009.pdf uddrag af arsrapport 2008.pdf