Vedtægtsændring til brug for kapitaludvidelse


Det skal herved meddeles, at

- Købstædernes Almindelige Brandforsikring
- Lærernes Pension                        
- Finanssektorens Pensionskasse           
- Basisbank                               
- Mma Invest ApS                          
- Ejendomsselskabet Mercur A/S            
- Akm Invest ApS                          
- Proark ApS                              
- Ringstedhus ApS                         
- Gunnar Ruben                            

dags dato med foreningen ei invest european retail har indgået en               
investeringsaftale, som indebærer, at disse investorer vil stemme for en        
vedtægtsbemyndigelse i foreningen ei invest european retail til at udstede      
foreningsbeviser, der indbringer foreningen et provenu på kr. 70.000.000 kontant
før omkostninger ved tegning af foreningsbeviser til kurs indre værdi minus 50
%.                                                                              

Ved udstedelsen skal tegning af beviser foretaget af hidtidige medlemmer        
accepteres forlods i det omfang, det sker til deres forholdsmæssige andel af    
foreningskapitalen på tidspunktet for offentliggørelse af et prospekt.        

I tilslutning hertil vil de pågældende investorer stemme for at ophæve adgangen 
til at begære sig indløst fra vedtagelsen af beslutning herom på                
generalforsamlingen frem til 31. december 2010. De pågældende investorer, som   
udgør ca. 72 % af foreningens kapital, har endvidere aftalt i yderligere en     
periode frem til 31. december 2012 ikke at ville begære sine beviser indløst.   
Investorerne har endvidere givet forskellige tilsagn om tegning af              
foreningsbeviser i forbindelse med et sådant udbud, således at foreningen er    
sikret, at foreningsbeviser på disse vilkår vil blive fuldt tegnet.             

Baggrunden for aftalen er, at foreningen vurderer, at det er nødvendigt at opnå 
en yderligere kapital i størrelsesordenen kr. 70.000.000, og for at sikre, at   
dette alene vil kunne opnås, udstedes beviserne til den ovenfor anførte kurs.   
Den tilførte kapital vil blandt andet skulle anvendes til at udvikle to af      
foreningens ejendomme.                                                          

Bestyrelsen har i tilslutning til den netop indgåede investeringsaftale         
besluttet at suspendere indløsningsretten i medfør af foreningens vedtægter     
punkt 10 af hensyn til at sikre likviditeten i foreningen, mens det ovenfor     
anførte forslag bliver behandlet af foreningens medlemmer.                      

Der vil snarest muligt blive foretaget indkaldelse til generalforsamling til    
etablering af vedtægtsmæssig hjemmel for det ifølge investeringsaftalen anførte.

På bestyrelsens vegne

Frantz Palludan                     
Formand                             
Foreningen ei invest european retail

Yderligere oplysninger:                                
Bestyrelsesformand Frantz Palludan, telefon 33 33 81 00

Attachments

nr 21 - vedtgtsndring til brug for kapitaludvidelse.pdf