Selskabsmeddelelse nr. 39


INDKALDELSE TIL NY EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I
FORENINGEN EUROPÆISKE EJENDOMME F.M.B.A

Som følge af manglende quorum på Foreningens ekstraordinære generalforsamling
den 9. juli 2010, afholdes der ny ekstraordinær generalforsamling i Foreningen
Europæiske Ejendomme f.m.b.a., CVR-nr. 29 51 47 98 (”Foreningen”)

Mandag den 19. juli 2010, kl. 16.00
på Bredevej 2 C, 2830 Virum.

Dagsorden
1. Præsentation af dirigent

2. Forslag fra bestyrelsen.

2.a. Bestyrelsens forslag om afnotering af Foreningen på NASDAQ OMX
Copenhagen A/S

Bestyrelsen foreslår, at Foreningsbeviserne i Foreningen begæres slettet fra
handelen på NASDAQ OMX Copenhagen A/S jf. Værdipapirhandelslovens § 25
snarest muligt og i overensstemmelse med de vilkår, som NASDAQ OMX
Copenhagen A/S måtte stille som betingelse for afnotering af Foreningen.

2.b. Bestyrelsens forslag om ændring af vedtægternes pkt. 9.5 (Forlængelse af
suspension af indløsning af Foreningsbeviser)

Bestyrelsen foreslår, at forlænge gældende suspension af vedtægternes pkt. 9.1
til 9.4 om indløsning af Foreningsbeviser i en periode på yderligere ét år og
foreslår som følge heraf, at vedtægternes pkt. 9.5 ændres som følger.

”Generalforsamlingen har den 9. juli 2010 besluttet at forlænge perioden for
suspension af indløsningen af Foreningsbeviser efter vedtægternes pkt. 9.1 til
9.4 frem til 15. september 2011. Suspensionen er en forlængelse af
generalforsamlingens tidligere suspension, der vedtoges på foreningens
generalforsamling den 25. september 2008, hvilken suspension blev forlænget ved
generalforsamlingens beslutning den 9. juli 2009. Suspensionsperioden medregnes
ikke ved en eventuel senere opgørelse af den i pkt. 10.4 angivne periode.”

Træffer Generalforsamlingen beslutning om forlængelse af suspensionen, vil
Foreningens medlemmer i perioden til den 15. september 2011 ikke kunne kræve
sig indløst. Suspensionsperioden, som således løber fra 25. september 2008 til
15. september 2011 medregnes ikke ved bestyrelsens evt. senere beslutning om
udsættelse af indløsning efter pkt. 10.3 og 10.4.

3. Eventuelt

Vedtagelseskrav, antal Foreningsbeviser og stemmeret på Foreningens
ekstraordinære generalforsamling den 9. juli 2010 var der mindre end 2/3 af
Foreningens samlede Foreningsbeviser repræsenteret. Bestyrelsens enkelte
forslag under dagsordenens pkt. 2.a. og 2.b. blev i øvrigt vedtaget med mindst
2/3 af de afgivne stemmer. 

Til vedtagelse af bestyrelsens forslag under dagsordenens pkt. 2.a. og 2.b.
kræves, at mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for de enkelte forslag, jf.
vedtægternes pkt. 14.2. Foreningens samlede antal Foreningsbeviser udgør
4.370.230 stk., udstedt i stykker á DKK 100. 

Hvert Foreningsbevis på DKK 100 giver én stemme.

Adgang til generalforsamlingen og rekvirering af adgangskort

Ethvert medlem af Foreningen er berettiget til at deltage i generalforsamlingen
og afgive sin stemme, såfremt medlemmet senest 5 bankdage forinden
generalforsamlingens afholdelse, dvs. senest den 12. juli 2010 har tilmeldt sig
hos Foreningen,Bredevej 2 C, 2830 Virum som deltager i generalforsamlingen mod
forevisning af gyldig udskrift fra VP Securities (Værdipapircentralen), der
ikke må være ældre end 5 bankdage. Stemmeret kan dog alene udøves for de
Foreningsbeviser, som mindst 14 dage forud for generalforsamlingen er noteret
på vedkommendes navn i Foreningens bøger. 

Stemmeret kan udøves i henhold til fuldmagt. Fuldmægtigen skal fremlægge
skriftlig og dateret fuldmagt og kan ikke gives for længere tid end 1 år.

Allerede meddelte fuldmagter til generalforsamlingen den 9. juli 2010 anses for
gyldige også med hensyn til denne nye generalforsamling, medmindre fuldmagten
senest 5 dage inden afholdelsen af den nye generalforsamling er blevet
skriftligt tilbagekaldt. 

Rekvirerede adgangskort vil blive sendt inden generalforsamlingen til den
adresse, der er noteret i Foreningens bøger. 

Øvrige oplysninger
Dagsorden indeholdende de fuldstændige forslag vil fra dags dato være
tilgængelig på Foreningens kontor, Bredevej 2 C, 2830 Virum samt på Foreningens
hjemmeside. 

Denne indkaldelse er ligeledes sendt pr. e-mail til de navnenoterede medlemmer
af Foreningen, som har begæret dette og har oplyst e-mail adresse til
Foreningen. 

Spørgsmål vedrørende denne indkaldelse kan rettes til bestyrelsesformand Ole
Vagner på telefon 40 25 41 13.

Fuldmagt til brug for den ekstraordinære generalforsamling kan rekvireres på
foreningens hjemmeside på: www.capee.dk 

Virum, 9. juli 2010

For bestyrelsen:
________________________
Ole Vagner

Attachments

selskabsmeddelelse 39 2010.pdf