Selskabsmeddelelse 40


DAGSORDEN OG FORLØB AF
EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I
FORENINGEN EUROPÆISKE EJENDOMME F.M.B.A.,
CVR-nr. 29 51 47 98.

Mandag den 19. juli 2010 kl. 16.00
på foreningens adresse Bredevej 2 C, 2830 Virum


Dagsorden og forløb:


1. Præsentation af dirigent

Bestyrelsens fungerende formand, Hans Møller-Christensen, bød velkommen og
præsenterede advokat Lars Petersen, som den af bestyrelsen valgte dirigent. 

Dirigenten konstaterede, at der var repræsenteret 2.374.662 ud af 4.370.230
foreningsbeviser, alle ved fuldmagt. Det blev enstemmigt vedtaget at godkende
generalforsamlingens lovlighed. 

Dirigenten gjorde opmærksom på, at denne ekstraordinære generalforsamling var
indkaldt i medfør af vedtægternes pkt. 14.2, idet mindst 2/3 af foreningens
samlede foreningsbeviser på den ekstraordinære generalforsamling den 9. juli
2010 ikke var repræsenteret. 


2. Forslag fra bestyrelsen 

2.a. Bestyrelsens forslag om afnotering af Foreningen på NASDAQ OMX Copenhagen
A/S 

Bestyrelsen foreslog, at foreningsbeviserne i foreningen begæres slettet fra
handelen på NASDAQ OMX Copenhagen A/S jf. Værdipapirhandelslovens § 25 snarest
muligt og i overensstemmelse med de vilkår, som NASDAQ OMX Copenhagen A/S måtte
stille som betingelse for afnotering af foreningen. 

Ingen af de fremmødte havde yderligere bemærkninger eller spørgsmål til
forslaget. 

Dirigenten oplyste, at vedtagelse af forslaget efter foreningens vedtægter på
denne generalforsamling kræver, at mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for de
enkelte forslag. 
  
Forslaget blev vedtaget enstemmigt og med alle stemmer.
	

2.b. Bestyrelsens forslag om ændring af vedtægternes punkt 9.5 (forlængelse af
suspension af indløsning af foreningsbeviser) 

Bestyrelsen foreslog at forlænge gældende suspension af vedtægternes punkt 9.1
til 9.4 om indløsning af foreningsbeviser i en periode på yderligere ét år og
foreslog som følge heraf, at vedtægternes punkt 9.5 ændredes som følger. 

”Generalforsamlingen har den 9. juli 2010 besluttet at forlænge perioden for
suspension af indløsningen af Foreningsbeviser efter vedtægternes pkt. 9.1 til
9.4 frem til 15. september 2011. Suspensionen er en forlængelse af
generalforsamlingens tidligere suspension, der vedtoges på foreningens
generalforsamling den 25. september 2008, hvilken suspension blev forlænget ved
generalforsamlingens beslutning den 9. juli 2009. Suspensionsperioden medregnes
ikke ved en eventuel senere opgørelse af den i pkt. 10.4 angivne periode.” 

Ingen af de fremmødte havde yderligere bemærkninger eller spørgsmål til
forslaget. 

Dirigenten oplyste, at vedtagelse af forslaget efter foreningens vedtægter på
denne generalforsamling kræver, at mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for de
enkelte forslag. 

Forslaget blev vedtaget enstemmigt og med alle stemmer.
	

Bestyrelsen anmodede advokat Lars Petersen om at foretage anmeldelse af de
vedtagne ændringer og beslutninger på denne generalforsamling og på
generalforsamlingen den 9. juli 2010 over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 


3. Eventuelt

Der forelå intet til behandling under dette punkt på dagsordenen og ingen
ønskede ordet. 


Den ekstraordinære generalforsamling blev herefter afsluttet.



19. juli 2010

For yderligere information kontakt venligst:

Bestyrelsesformand, Foreningen Europæiske Ejendomme f.m.b.a, Ole Vagner, +45
4025 4113, info@capee.dk

Attachments

selskabsmeddelelse 40 2010.pdf