Carlsberg udsteder 7-årig EUR obligation


Carlsberg Breweries A/S 100 Ny Carlsberg Vej Tel +45 3327 3300      
                        1760 Copenhagen V    carlsberg@carlsberg.com
                        CVR.no. 25508343                            

Selskabsmeddelelse 11/2010
           6. oktober 2010
               Side 1 af 1

Carlsberg udsteder 7-årig EUR obligation

Carlsberg Breweries A/S har i dag succesfuldt placeret EUR obligationer med en  
nominel værdi på EUR 1 mia. med 7 års løbetid og en nominel rente på 3,375%.    

Obligationerne er blevet udstedt under selskabets European Medium Term Note     
(EMTN) Programme og vil blive optaget til notering på Luxembourg Stock Exchange.

Provenuet fra obligationsudstedelsen vil blive anvendt til refinansiering af den
resterende del af Scottish & Newcastle finansieringen, som udløber i 2012 samt  
almindelige selskabsmæssige formål.                                             

BNP Paribas, Crédit Agricole CIB, Danske Bank og Deutsche Bank agerede som      
aktive bookrunners på transaktionen, og Nomura agerede som passiv bookrunner.   

Kontaktpersoner:                                
Investor Relations: Peter Kondrup, +45 3327 1221
Media Relations: Jens Bekke, +45 3327 1412      

Carlsberg-gruppen er en af verdens betydeligste bryggerigrupper med en          
omfattende varemærkeportefølje inden for øl og andre drikkevarer. Carlsberg, som
er det førende ølmærke, er et af de mest kendte ølmærker i verden og Baltika-,  
Carlsberg- og Tuborg-mærkerne er blandt de seks største ølmærker i Europa. Over 
43.000 er ansat i Carlsberg-gruppen, og vores produkter sælges på mere end 150  
markeder. I 2009 solgte Carlsberg-gruppen mere end 135 mio. hl øl, hvilket      
svarer til omtrent 40 mia. flasker øl om året.                                  

Læs mere på www.carlsberggroup.com.

www.carlsberggroup.com

Attachments

cb_11_dk_06102010_eurnotes_cas.pdf