Carlsberg A/S 100 Ny Carlsberg Vej Tel +45 3327 3300 1760 Copenhagen V carlsberg@carlsberg.com CVR.no. 61056416 Selskabsmeddelelse 11/2010 6. oktober 2010 Side 1 af 1 Carlsberg udsteder 7-årig EUR obligation Carlsberg Breweries A/S har i dag succesfuldt placeret EUR obligationer med en nominel værdi på EUR 1 mia. med 7 års løbetid og en nominel rente på 3,375%. Obligationerne er blevet udstedt under selskabets European Medium Term Note (EMTN) Programme og vil blive optaget til notering på Luxembourg Stock Exchange. Provenuet fra obligationsudstedelsen vil blive anvendt til refinansiering af den resterende del af Scottish & Newcastle finansieringen, som udløber i 2012 samt almindelige selskabsmæssige formål. BNP Paribas, Crédit Agricole CIB, Danske Bank og Deutsche Bank agerede som aktive bookrunners på transaktionen, og Nomura agerede som passiv bookrunner. Kontaktpersoner: Investor Relations: Peter Kondrup, +45 3327 1221 Media Relations: Jens Bekke, +45 3327 1412 Carlsberg-gruppen er en af verdens betydeligste bryggerigrupper med en omfattende varemærkeportefølje inden for øl og andre drikkevarer. Carlsberg, som er det førende ølmærke, er et af de mest kendte ølmærker i verden, og Baltika-, Carlsberg- og Tuborg-mærkerne er blandt de seks største ølmærker i Europa. Over 43.000 er ansat i Carlsberg-gruppen, og vores produkter sælges på mere end 150 markeder. I 2009 solgte Carlsberg-gruppen mere end 135 mio. hl øl, hvilket svarer til omtrent 40 mia. flasker øl årligt. Læs mere på www.carlsberggroup.com. www.carlsberggroup.com