Hensigtserklæring indgået om udvikling af 3 vindmølleparker i Østeuropa


Meddelelse nr. 07 - 2010. Indberettet den 29. oktober 2010.



Hensigtserklæring indgået om udvikling af 3 vindmølleparker i Østeuropa



På  baggrund  af  de  seneste  års  arbejde  med udvikling af projekter indenfor
vedvarende energi i Nordic Development Group, der er en del af ASGAARD GROUP, er
nu  indgået  hensigtserklæringer  om  udvikling  af 3 konkrete vindmølleparker i
Østeuropa,  med Siva Group, indiskbaseret konglomerat og voksende aktør indenfor
vedvarende  energi.  Turbinerne  til  vindmølleparkerne  vil  blive  leveret  og
installeret under en turnkey-kontrakt af WinWinD Oy, Finland.

Endelige  aftaler forventes indgået  inden udgangen af  2010 og vil - såfremt de
gennemføres  - være et  betydeligt gennembrud for  koncernens bestræbelser på at
skabe  et bredere fundament for sine aktiviteter, der hidtil primært har bestået
af udvikling af projekter indenfor fast ejendom.

Vedvarende  energi  som  forretningsområde,  har  potentialet  til,  at  bidrage
væsentligt til koncernens resultat allerede i indeværende regnskabsår og når der
foreligger  endelige, bindende  aftaler, vil  vi redegøre  nærmere for struktur,
projektværdier og indtjeningsmuligheder for de nævnte 3 konkrete projekter.





Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse:

Søren Stensdal, Adm. direktør

ss@asgaardgroup.com eller (+45) 3311 0024



[HUG#1457046]