Medarbejderaktieprogram


På Ambu’s ordinære generalforsamling i december 2010 fik bestyrelsen bemyndigelse til at udvide selskabets aktiekapital med indtil nominelt kr. 2.000.000 B-aktier gennem fondsaktier udstedt til medarbejderne, svarende til 200.000 styk B-aktier a 10 kr. ved tegning blandt koncernens medarbejdere og uden fortegningsret for selskabets aktionærer

Bestyrelsen har besluttet at udnytte op til nominelt kr. 500.000 B-aktier svarende til 50.000 styk B-aktier a 10 kr. på nærmere fastsatte vilkår. De tegnende medarbejdere kan hver tegne aktier for 80 kr. pr. aktie. (kursen pr. 4/2 2011 var 169). Favørelementet – forskellen mellem dagskursen og tegningskursen for det antal aktier en medarbejder maksimalt kan tegne - svarer til ca. 2% af medarbejderens årsgage.

Tegningen af medarbejderaktierne sker i perioden 28. februar – 4. marts 2011, og kapital-udvidelsen vil umiddelbart derefter blive registreret og aktierne optaget til notering på NASDAQ OMX Copenhagen.

Medarbejderaktierne vil bære samme rettigheder som de eksisterende B-aktier i Ambu.


Attachments

Selskabsmeddelelse nr.10 1011.pdf