Hurtig eksekvering af fokuseringsstrategi sikrede sorte tal for DLH

I løbet af 2010 bragte DLH sig atter i plus. DLH fokuserede og tilpassede forretningen og har taget afgørende skridt mod at sikre selskabets fremtidige muligheder for vækst og værdiskabelse.


 

 
Selskabsmeddelelse
Nr. 6/2011
Taastrup den 8. marts 2011

  

Årsrapport 2010

  • DLH er ”Back in Black” – årets resultat efter skat blev DKK 4 mio. mod et underskud på DKK 752 mio. året før
  • Omsætningen blev DKK 3.202 mio. i 2010 mod DKK 2.936 mio. i 2009 – svarende til en vækst på 9%
  • EBITDA blev DKK 76 mio. i 2010 mod minus DKK 83 mio. året før – en forbedring på DKK 159 mio.
  • EBIT blev DKK 49 mio. i 2010 mod minus DKK 140 mio. året før – en forbedring på DKK 189 mio.
  • Den nettorentebærende gæld reduceret fra DKK 1.089 mio. til DKK 948 mio.
  • DLH har indgået en treårig bankaftale, som er betinget af en kapitaltilførsel på minimum DKK 245 mio., som planlægges gennemført i løbet af første halvår 2011
  • For 2011 forventes en omsætning på cirka DKK 3,4 mia. og et EBIT på omkring DKK 60 mio.

  

Administrerende direktør Kent Arentoft siger: ”2010 blev et travlt og rigtig godt år for DLH. Vi nåede alle de væsentligste mål i genopretningsplanen ”Back to Black” på mindre end et år og dermed hurtigere end oprindeligt forventet. Vi afhændede ikke-strategiske aktiviteter med et højere provenu end forventet. Vi nedbragte gæld, og vi fik med markante resultatforbedringer vendt røde tal til sorte. Derfor har vi allerede nu kunnet iværksætte vores ”Go to Market” strategi som næste skridt i udviklingen af et lønsomt og stærkt DLH.”

 

 

         Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse kan ske til administrerende direktør Kent Arentoft på telefon nr. 43 50 01 01


Attachments

06 Selskabsmeddelelse - Arsrapport 2010.pdf Arsrapport 2010.pdf