Årsrapport for Dan-Ejendomme Holding as 2010


Hellerup, 2011-03-14 12:04 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Resumé:

  • Koncernen opnåede i 2010 en tilfredsstillende fremgang i omsætning, resultat af primær drift samt resultat før skat i overensstemmelse med udmeldte forventninger for 2010.
  • Koncernen erhvervede med virkning pr. 12. februar 2010 100% af aktierne i Kuben Ejendomsadministration A/S. Koncernens drift for 2010 er derfor påvirket heraf.
  • Omsætningen for 2010 udgjorde 377,5 mio. kr. (2009: 295,5 mio. kr.), hvilket er en stigning på 28% i forhold til sidste år.
  • Resultat af primær drift for 2010 udgjorde 34,4 mio. kr. (2009: 28,5 mio. kr.) og er påvirket af transaktions- og integrationsomkostninger i forbindelse med købet af Kuben Ejendomsadministration A/S.
  • Resultat før skat for 2010 udgjorde 50,2 mio. kr. (2009: 45,3 mio. kr.). Årets resultat for 2010 udgjorde 37,6 mio. kr. (2009: 33,6 mio. kr.).
  • Årets resultat betragtes som tilfredsstillende henset til det stedfundne opkøb og den efterfølgende integration.
  • For 2011 forventes en omsætning på 380-395 mio. kr., resultat af primær drift på 40-44 mio. kr. samt resultat før skat på 48-52 mio. kr. forudsat uændrede rente- og markedsvilkår.

Hovedtallene fremgår af vedlagte Årsrapport 2010.

Selskabets generalforsamling afholdes på selskabets adresse, fredag den. 29. april 2011 kl. 10.00.

Venlig hilsen

Dan-Ejendomme Holding as

 

Jens Otto Veile

formand for bestyrelsen

 


Attachments

Meddelelse vedrrende godkendelse af Aarsrapport 2010.pdf Aarsrapport for Dan-Ejendomme Holding as 2010.pdf