Delårsrapport 1. januar - 30. juni 2011 for Investeringsforeningen SmallCap Danmark


Børsmeddelelse nr. 11.2011, Delårsrapport 1. januar – 30. juni 2011

 

Investeringsforeningen SmallCap Danmarks bestyrelse har d.d. behandlet og godkendt delårsrapporten for 1. januar – 31. juni 2011, hvorfra følgende kan fremhæves:

  • Small cap selskaberne udviste defensive egenskaber i 2. kvartal og outperformede large cap aktierne med 2,5%-point i et faldende marked. Vore analyser viser, at den positive udvikling i en række af de mindre selskaber slet ikke er afspejlet i prisfast­sæt­telsen, hvilket er en af årsagerne til, at disse aktier kun falder marginalt i et svagt marked.
  • Foreningen realiserede i 1. halvår 2011 et merafkast på 4,0%-point i forhold til afkastet på danske smallcap aktier generelt (KFMX). På grund af den negative markeds­udvikling var dette dog ikke tilstrækkeligt til at opnå et positivt afkast og resultat.
  • Resultatet for 1. halvår 2011 blev negativt med 10,1 mio. kr. Periodens afkast blev ‑5,5%. KFMX faldt i halvåret med 9,5%.
  • Resultatet for 2. kvartal 2011 blev negativt med 6,3 mio. kr. Periodens afkast blev ‑3,5%. KFMX faldt i kvartalet med 5,2%.
  • De tre største bidrag til resultatet for 2. kvartal kom fra investeringerne i Satair (+2,3 mio. kr.), North Media (+1,3 mio. kr.) og Greentech Energy Systems (+0,4 mio. kr.). De tre største negative bidrag kom fra investeringerne i DLH (-2,4 mio. kr.), Topsil (-1,7 mio. kr.) og Solar (-1,0 mio. kr.).

 

  • Formuen var ultimo juni 2011 172,7 mio. kr. og indre værdi 8.644 kr. pr. andel.
  • Forventningerne til 2011 er reduceret som følge af udviklingen i de makroøkonomiske rammebetingelser. Vi mener dog fortsat, at selskaberne i vores portefølje rummer et stort uforløst potentiale, der bør begynde at vise sig i kursudviklingen i 2. halvår. Vi forventer at fortsætte vores outperformance af KFMX i 2. halvår, således at vi opnår et positivt resultat for 2011.

 

Med venlig hilsen

Investeringsforeningen SmallCap Danmark

 

 

Jan O. Frøshaug Christian Reinholdt
Formand for bestyrelsen Direktør

  


Attachments