Halvårsrapport for perioden 01.01.2011 til 30.06.2011


  Indberettet til NASDAQ OMX Copenhagen den 31. august 2011.

 Resume:

Koncernen fik i 1. halvår 2011 et resultat før skat på tDKK 31.819, hvilket indeholder en indtægt på tDKK 19.069 som følge af værdinedskrivning på prioritetsgæld. Det opnåede resultat før skat er tDKK 31.544 højere sammenholdt med resultat før skat på tDKK 275 i sammenligningsperioden 1. halvår 2010. Stigningen skyldes primært forskel på værdiregulering af prioritetsgæld på tDKK 29.619.

Resultat før værdiregulering af investeringsejendomme, gæld og skat udgør tDKK 12.750 mod tDKK 10.825 i sammenligningsperioden 1. halvår 2010.

Driften i koncernen omfatter udlejning af ejendomme på Amager til SAS, og er i øvrigt forløbet planmæssigt i perioden.

Egenkapitalen udgør tDKK 142.929 pr. 30. juni 2011, hvilket er tDKK 22.443 højere sammenlignet med egenkapitalen pr. 31. december 2010.

Koncernen har i april 2011 indfriet ejendomsobligationsserie I med 30 mio. kr. plus påløbne renter.

Periodens pengestrømme fra driftsaktivitet på tDKK 999 indeholder betaling af obligationsrenter for 2010 på tDKK 16.415. Dette sammen med nævnte indfrielse af obligationsserie I medfører at periodens samlede pengestrømme er negativ.

Det opnåede resultat før værdireguleringer og før skat er som forventet.

 

Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til direktør Esben Kjær på telefon +45 3312 1133.


Attachments