Salg af obligationer i forbindelse med refinansiering af rentetilpasningslån


Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S
18. november 2011
Meddelelse nr. 104/2011

 

Salg af obligationer i forbindelse med refinansiering af rentetilpasningslån

BRFkredit vil i dagene 24. november 2011 til og med 7. december 2011 sælge stående inkonverterbare obligationer (RTL-obligationer) til refinansiering af rentetilpasningslån. BRFkredit forbeholder sig dog ret til at ændre perioden.

Obligationer, der udbydes i perioden, sælges med henblik på afregning med valør den 2. januar 2012, men en tidligere valørdato kan aftales.

Salg vil foregå som almindeligt salg over NASDAQ OMX Copenhagen. BRFkredit tilstræber at fordele salget over perioden, men forpligter sig ikke til at udbyde eller afhænde bestemte mængder på bestemte dage. Offentliggørelse af handelsinformation vil ske via NASDAQ OMX Copenhagen.

Refinansieringen af lån i kapitalcenter E vil ske i særligt dækkede obligationer (SDO), mens der i kapitalcenter B foretages refinansiering i realkreditobligationer (RO).

BRFkredits løbende salg af obligationer i forbindelse med udstedelse af nye lån, køb af obligationer til indfrielse af eksisterende lån samt opkøb til placering af fondsmidler m.v. kan foregå sideløbende med de anførte salg.

Følgende obligationer forventes solgt i perioden:

ISIN Obligation Valuta Forventet mængde
DK0009372310 (SDO) 2% 321.Eo.12 2012 DKK               2,0 mia.*
DK0009371346 (SDO) 2% 321.E.13 2013 DKK             33,6 mia.
DK0009371429 (SDO) 2% 321.E.14 2014 DKK               1,3 mia.
DK0009371502 (SDO) 2% 321.E.15 2015 DKK               2,4 mia.
DK0009368128 (SDO) 4% 321.E.17 2017 DKK               1,5 mia.
DK0009371775 (RO) 2% 321.B.13 2013 DKK               7,7 mia.
DK0009371858 (RO) 2% 321.B.14 2014 DKK               1,6 mia.
DK0009375099 (RO) 2% 321.B.17 2017 DKK               0,9 mia.
LU0401804439 (SDO) 4% 321.E.LU.13 2013 EUR            < 0,3 mia.

*Udbuddet skyldes skift af låntageres årlige refinansieringstermin.

Opmærksomheden henledes på, at ovenstående mængder kan ændres, da kunder i BRFkredit med rentetilpas­ningslån til refinansiering den 1. januar 2012 i perioden til og med 30. november 2011 kan træffe valg i relation til eksisterende lån, herunder ændring af fastrenteperiode.

Tekniske spørgsmål vedrørende obligationssalget kan rettes til:

  • Investeringschef André Hauberg på telefon 45 26 29 18
  • Group Treasurer Anders Lund Hansen på telefon 45 26 22 80
  • Investor Relations-ansvarlig Helle Bendorff på telefon 45 26 25 51

Øvrige spørgsmål kan rettes til:

  • Cheføkonom Ulrikke Ekelund på telefon 45 26 22 57

 

Venlig hilsen
BRFkredit a/s  

Lars Waalen Sandberg
Vicedirektør