Reduktion af emissionstillæg på Nordea Invest Latinamerika


Med virkning fra den 8. december 2011 vil afdelingen Latinamerika (DK0060095818) i Investeringsforeningen Nordea Invest reducere emissionstillægget.

I 2009 blev den del af emissionsomkostningerne, der vedrører fra kurtage, spreads og alle øvrige handelsudgifter mv. i forbindelse med køb af instrumenter i ovenstående afdeling, midlertidigt forhøjet til 1,25 pct. på baggrund af indførelsen af nye skatter på investeringer i brasilianske aktier. Da disse skatter nu er afskaffet, kan denne del af emissionstillægget reduceres fra 1,25 pct. til 0,375 pct., hvorved det maksimale emissionstillæg i afdelingen sænkes til 1,75 pct.

Eventuelle henvendelser vedrørende ændringen kan rettes til Nordea Invest på telefon 33 36 06 00.

Med venlig hilsen
Nordea Invest

Tom Holflod
Chef for forretningsudvikling