ØK’s Årsrapport 2011 - Selskabsmeddelelse nr. 1 /2012


Realisering af strategien

ØK’s resultater for 2011 er positivt påvirket af strategiske initiativer i begge forretninger.

  • Omsætningen blev DKK 6.274 mio. (inklusive korrektion for hyperinflation), en stigning på 62,6% i forhold til 2010.
  • EBITDA (eksklusive andre skatter) blev DKK 573 mio., svarende til en EBITDA-margin på 9.1%.
  • Bestyrelsen foreslår udbytte på DKK 5 pr. aktie.

ØK’s forventninger til 2012: Omsætning omkring DKK 8,1 mia. og EBITDA-margin over 8,5%.

ØK’s adm. direktør og CEO, Niels Henrik Jensen, kommenterer resultaterne:

”I 2011 tog vi en række vigtige strategiske initiativer, som yderligere udbyggede og konsoliderede vores markedsledende position i begge forretninger. Resultaterne understøtter vores plan om at etablere Santa Fe og Plumrose som selvstændige, børsnoterede selskaber.

I Santa Fe placerede de to store opkøb vores forretning blandt verdens førende servicevirksomheder i flytte- og udstationeringsindustrien. Den styrkede mulighed for at tilbyde samlede, globale løsninger til multinationale virksomheder og partnere har mødt bred anerkendelse og resulteret i attraktive salgssynergier – og vi forventer fortsat vækst understøttet af en positiv markedsudvikling.

De solide resultater i Plumrose blev også yderligere styrket af et strategisk opkøb, som tilførte en attraktiv, komplementerende produktportefølje og yderligere produktionskapacitet. Kombineret med effektiv implementering af prisforhøjelser, produktinnovation og intensivt salg og markedsføring lykkedes det Plumrose at øge salget og yderligere konsolidere sin markedsposition i et faldende marked.”

 

Med venlig hilsen

A/S Det Østasiatiske Kompagni

 

Yderligere information:
Adm. direktør og CEO Niels Henrik Jensen      
+45 35 25 43 00
nhj@eac.dk

 

Group CFO Michael Østerlund Madsen
+45 35 25 43 00
mom@eac.dk

 

                                                


Attachments