Afholdelse af generalforsamling


Selskabsmeddelelse nr. 2012-03                                                    11. april 2012

 

William Demant Holding A/S har i dag afholdt ordinær generalforsamling på selskabets adresse, Konge-bakken 9, 2765 Smørum, hvor bestyrelsens forslag i sin helhed blev godkendt af generalforsamlingen. Dette medførte blandt andet følgende beslutninger:

 

  • At hele årets overskud, DKK 1.074 mio., overføres til selskabets reserver.
  • At Lars Nørby Johansen, Peter Foss, Niels B. Christiansen og Thomas Hofman-Bang blev genvalgt som bestyrelsesmedlemmer.
  • At selskabets revisionsfirma, Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, blev genvalgt.
  • At bestyrelsen blev bemyndiget til indtil næste ordinære generalforsamling af lade selskabet erhverve egne aktier med en pålydende værdi af indtil 10 % af aktiekapitalen.

 

I sin beretning redegjorde bestyrelsens formand, Lars Nørby Johansen, blandt andet for koncernens udvikling i 2011. Han sagde:

 

"2011 blev endnu et godt år for William Demant-koncernen, hvor vi præsterede tocifret vækst i både omsætning og antal solgte høreapparater. Den positive udvikling har været bredt funderet på såvel forretningsaktiviteter som geografiske områder. Det glæder os, at det vækstfundament, der blev støbt tilbage i 2010 med lanceringen af Oticon Agil, har været med til at sikre et fortsat stigende salg. I 2011 er det især produktlanceringer i mellem- og lavpriskategorierne, der har dannet grundlag for en ganske betydelig stykvækst. Koncernens organiske stykvækst i 2011 svarede til to tredjedele af den totale stykvækst på høreapparatmarkedet, og det har naturligvis været svært for konkurrenterne at matche."

 

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Lars Nørby Johansen som formand og Peter Foss som næstformand.

 

¨ ¨ ¨ ¨ ¨ ¨ ¨

 

Yderligere information:

Adm. direktør Niels Jacobsen

Telefon 39 17 71 00

www.demant.com


Attachments