Nr. 4 /2012 Århus Elite A/S - Periodemeddelelse for perioden 1. januar 2012 - 31. marts 2012


Aarhus, den 26. april 2012

 

NASDAQ OMX Copenhagen A/S

Meddelelse nr. 4/2012

Århus Elite A/S – periodemeddelelse for perioden 1. januar - 31. marts 2012

 

I overensstemmelse med reglerne for børsnoterede selskabers afgivelse af periodemeddelelser aflægger Århus Elite A/S hermed periodemeddelelse for perioden 1. januar – 31. marts 2012.

Sportsligt har perioden været præget af acceptable resultater. AGF er således fortsat placeret på en tilfredsstillende 5. plads.

Omsætning og indtjening er i regnskabsårets 3. kvartal lidt under forventet, hvilket skyldes lidt lavere omsætning end forventet i NRGi Park & Arena, som opererer i et presset marked.

Regnskabsårets sidste kvartal er stadig forbundet med en vis usikkerhed, men for regnskabsåret 2011/12 forventer selskabet fortsat et underskud på mellem 13 og 17 mio. kr.”

Adm. direktør Jan Christensen udtaler:

”Jeg glæder mig over, at vi lever op til vores sportslige og økonomiske forventninger. Det er naturligvis utilfredsstillende, at vores økonomi endnu ikke er i balance. Men vi har fortsat en særdeles positiv, dokumenteret udvikling i vores brand, der kommer løbende nye regionale og nationale samarbejdspartnere til, vi har et af landets største og mest entusiastiske publikum, og vores Superligahold udvikler sig i den rigtige retning. Så jeg er optimistisk med hensyn til fremtiden”.

_______

 

For yderligere oplysninger kontakt administrerende direktør Jan Christensen på tlf. 30 91 00 01.

 

Med venlig hilsen

Århus Elite A/S

 

Torben Bjerre-Madsen                                Jan Christensen

Bestyrelsesformand                                    Administrerende direktør

 


Attachments