Zealand Pharma A/S Nye selskabsvedtægter efter udstedelse af nyt warrantprogram


København, 2012-11-30 14:17 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- København, 30. november 2012 – Zealand Pharma (NASDAQ OMX København: ZEAL.CO) meddeler hermed, at i alt 214.883 nye warrants er blevet udstedt under det nye warrantprogram for medlemmer af selskabets direktion, der er blevet etableret af selskabets bestyrelse i henhold til bemyndigelsen i vedtægternes § 8.1 og som oplyst i Selskabsmeddelelse nr. 22/2012 fra 19. november 2012. De udstedte warrants giver ret til tegning af op til nominelt DKK 214.883 nye aktier i Zealand Pharma á nominelt 1 kr. pr. aktie til en udnyttelseskurs på 113,30 kr.

For en yderligere beskrivelse af de udstedte warrants og betingelserne i warrantprogrammet henvises til Selskabsmeddelelse nr. 22/2012.

Den til warrantudstedelsen hørende ændring i Zealand Pharmas vedtægter er i dag blevet registreret hos Erhvervsstyrelsen. De nye vedtægter er vedhæftet denne meddelelse og vil også være at finde på selskabets hjemmeside: www.zealandpharma.com.

# # #

 

 

For yderligere information kontakt venligst:

Hanne Leth Hillman, Vice President for IR & Corporate Communication

Tlf.: 5060 3689, email: hlh@zealandpharma.com

 

 

Om Zealand Pharma

Zealand Pharma A/S (NASDAQ OMX København: ZEAL) er et biotekselskab med hovedsæde i København, Danmark. Zealand Pharma er specialiseret inden for innovation, optimering og udvikling af nye peptid-lægemidler og har en bred og moden pipeline af nye lægemiddelkandidater, der alle er identificeret gennem selskabets egne forskningsaktiviteter. Virksomhedens primære fokus ligger inden for diabetes/metaboliske sygdomme, og den førende lægemiddelkandidat er lixisenatid (Lyxumia®)1, en GLP-1 agonist til én gang daglig indgivelse, som er udlicenseret til Sanofi til behandling af type 2-diabetes. I november 2012 fik lixisenatid i Europa en positiv anbefaling fra CHMP (under EMA) og en registreringsansøgning i USA ventes indsendt i december 2012.

Zealand Pharma har en partnerstrategi for udvikling og kommercialisering af sine produkter, og i tillæg til samarbejdet med Sanofi inden for type 2-diabetes, har virksomheden partnerskaber med Boehringer Ingelheim inden for diabetes/- fedme, med Abbott inden for akut nyreskade og med Helsinn Healthcare inden for kemoterapi-induceret diarré. Zealand Pharma fokuserer sine aktiviteter inden for sygdomsområder, hvor eksisterende behandlinger ikke i tilstrækkelig grad kan udfylde patientens behov, og hvor markedspotentialet for bedre behandling gennem brugen af ​​peptid-lægemidler er høj.

1. Lyxumia er det produktnavn, som er forelagt EMA (de europæiske lægemiddelmyndigheder) til godkendelse for lixisenatid. Produktnavnet for lixisenatid i USA er under overvejelse. Lixisenatid er i øjeblikket hverken godkendt eller licenseret noget sted i verden.

 


Attachments

Exhibit 8 1 to AoA_nov.pdf 23-12_3011 - Warrantprogram-Nye vedt - DK_Final.pdf Exhibit 8 1 D to AoA_nov.pdf Exhibit 8 1 C to AoA_nov.pdf Exhibit 8 1 B to AoA_nov.pdf Exhibit 8 1 A to AoA_nov.pdf Zealand Pharma - Articles of Association - November 2012 DOC_nov.pdf