Nr. 17 2013 Udnyttelse af optioner i Solar A/S


I henhold til Værdipapirhandelslovens § 28a skal Solar meddele bestyrelsesmedlemmer, direktionen, Solar Management Team og disses nærtståendes transaktioner med Solars aktier og tilknyttede værdipapirer.

Bestyrelsen har i 2009 tildelt aktieoptioner til ledende medarbejdere. Der resterer 8.717 optioner fra denne tildeling. Udnyttelsesperioden for disse optioner er tidligere forlænget, således at udnyttelse kan ske inden for de første 10 bankdage efter offentliggørelse af selskabets delårsrapport Q1 2013.

Udnyttelseskursen er ved tildelingen i 2009 fastsat til DKK 148,53. Afregningskursen i 2013 er beregnet til DKK 281,88.

Solar offentliggør nedenstående transaktioner under fondskode DK0010274844 Solar B baseret på de nævnte personers indberetninger til Solar. Alle transaktioner vedrører udnyttelse af aktieoptioner (differenceafregning).

Navn Årsag/relation Antal Differenceafregning i DKK
Michael H. Jeppesen Koncernøkonomidirektør   4.359          581.263,93
Per Andersen Corporate Market Director   4.358          581.130,58

Herefter udestår ingen aktieoptioner fra tildelingsåret 2009.


Med venlig hilsen
Solar A/S

Charlotte Risskov Kræfting

 

Fakta om Solar
Solar A/S er etableret i 1919 og noteret på Københavns Fondsbørs i 1953. Solar er en af Nordeuropas førende tekniske grossister inden for el-artikler samt vvs- og ventilationsprodukter. Koncernen, der har hovedsæde i Kolding, har datterselskaber i Danmark inkl. Færøerne, Sverige, Norge, Holland, Belgien, Tyskland, Polen og Østrig. Solar-koncernen havde i 2012 en omsætning på € 1.700,9 mio. svarende til DKK 12,7 mia. og beskæftiger i dag omkring 3.500 medarbejdere.

Flere oplysninger kan findes på: www.solar.eu.


Ansvarsfraskrivelse
Selskabsmeddelelsen er offentliggjort dags dato på dansk og engelsk via NASDAQ OMX Copenhagen. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem den danske og engelske version er det den danske version, der er gældende.


Attachments

fb201317 dk udnyttelse af optioner.pdf