Meddelelse nr. 6


Investeringsselskabet Luxor A/S’ bestyrelse har dags dato godkendt delårsrapporten pr. 31. december 2013.

Regnskabsårets 1. kvartal:

  • Koncernens resultat før skat for regnskabsårets første kvartal er et overskud på kr. 4,7 mio. (kr. 2,5 mio.), og efter skat et overskud på kr. 3,5 mio. (kr. 1,9 mio.). Resultatet er bedre end det forudsatte i helårsmeddelelsen pr. 20. december 2013 primært som følge af positive dagsværdireguleringer på værdipapirer.
  • Basisindtjeningen for delåret er forøget fra kr. 1,6 mio. til kr. 2,7 mio., hvilket er på niveau med det forudsatte. Den forøgede basisindtjening indeholder en forbedring af tab og regulering til dagsværdi for kreditrisiko på pantebrevene med kr. 1,8 mio. samt en forøgelse af omkostningerne til investeringsejendomme med kr. 0,8 mio. som følge af planlagte vedligeholdelsesarbejder.
  • Indre værdi pr. cirkulerende aktie andrager kr. 411,15 (kr. 399,19).
  • Det forventede årsresultat før skat opjusteres til kr. 15,0 - 20,0 mio. mod tidligere kr. 12,0 - 17,0 mio. I det forventede årsresultat indgår basisindtjeningen uændret med kr. 12,0 - 16,0 mio.

         Svend Rolf Larsen, direktør


Attachments

fondsb.medd. 31. december 2013.pdf