Skift af Administrationsselskab


Det skal hermed meddeles, at bestyrelsen i Investeringsforeningen Nordea Invest (herefter ”Foreningen”) har indgået administrationsaftale med Nordea Funds Oy.

Nordea Funds Oy udøver sin aktivitet i Danmark igennem sin filial Nordea Fund Management, filial af Nordea Funds Oy, Finland.

Finanstilsynet har godkendt Nordea Funds Oy som nyt administrationsselskab, og den planlagte fusion mellem Nordea Funds Oy og Nordea Invest Fund Management A/S, med førstnævnte som det fortsættende selskab, er gennemført den 1. april 2014. 

Nordea Funds Oy er efter fusionen et af Nordens største fondsselskaber og vil have omkring EUR 76,5 mia. under administration. Selskabet har en funktionel organisation, der sikrer optimal udnyttelse af stordriftsfordele, og har med sin filialstruktur en stærk lokal forankring, der sikrer, at kunderne fortsat får den bedst mulige service.

Aftalen træder i kraft den 1. april 2014.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Foreningen på telefon 33 33 42 42.