Offentliggørelse af opdateret prospekt og Central investorinformation for Investeringsforeningen Nordea Invest


Med virkning fra den 14. september 2015 offentliggøres prospekt og Central investorinformation for Investeringsforeningen Nordea Invest.

Udover den årlige lovmæssige ajourføring er der foretaget følgende ændringer:

For stort set alle afdelingerne sker der justering af tillæg og fradrag til kurtage, hvilket i langt de fleste tilfælde medfører ændring i ÅOP.

For afdeling Stabil Balanceret (ISIN DK0060014595) er risikoberegningsmetoden ændret fra commitment metoden til VaR metoden.

Afdeling Basis 4 (ISIN DK0060075893) skifter risikoklassifikation fra 5 til 4 på skalaen fra 1-7. Derfor ændres risikoklassifikationen i prospekt og i Central investorinformation. Afdelingen er fortsat klassificeret som middel risiko (kategori 3-5).

Afdeling Danmark (ISIN DK0010265859) skifter risikoklassifikation fra 6 til 5 på skalaen fra 1-7. Derfor ændres risikoklassifikationen i prospekt og i Central investorinformation. Afdelingen skifter dermed fra at være klassificeret som høj risiko (kategori 6-7) til middel risiko (kategori 3-5).

Afdeling Globale Obligationer (ISIN DK0010170398) skifter risikoklassifikation fra 3 til 4 på skalaen fra 1-7. Derfor ændres risikoklassifikationen i prospekt og i Central investorinformation. Afdelingen er fortsat klassificeret som middel risiko (kategori 3-5).

Afdeling Virksomhedsobligationer Højrente (ISIN DK0016067432) skifter risikoklassifikation fra 4 til 3 på skalaen fra 1-7. Derfor ændres risikoklassifikationen i prospekt og i Central investorinformation. Afdelingen er fortsat klassificeret som middel risiko (kategori 3-5).

Prospekt og Central investorinformation kan downloades på www.nordeainvest.dk, og eventuelle spørgsmål kan rettes til Nordea Invest på telefon 55 47 25 46.

Med venlig hilsen
Nordea Fund Management, Filial af Nordea Funds Oy, Finland

Tom Holflod
Senior Product Manager