Forløb af Jeudans ordinære generalforsamling 28. april 2016


København, 2016-04-28 16:59 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Jeudans ordinære generalforsamling godkendte i dag årsrapporten for 2015 og bestyrelsens forslag om at overføre årets resultat til næste år.

 

Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag om bestyrelsens vederlag for 2016.

 

Generalforsamlingen fornyede endvidere bestyrelsens bemyndigelse til – indtil næste ordinære generalforsamling – at lade Selskabet erhverve og besidde egne aktier op til 10% af selskabskapitalen.

 

Generalforsamlingen genvalgte direktør Jørgen Tandrup, adm. direktør Niels Jacobsen, adm. direktør Tommy Pedersen og Hans Munk Nielsen. Finansdirektør Stefan Ingildsen genopstillede ikke og generalforsamlingen nyvalgte investor relations-chef Søren B. Andersson til bestyrelsen.

 

Som revisor genvalgte generalforsamlingen Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.

 

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig uændret med Jørgen Tandrup som formand og Niels Jacobsen som næstformand.

 

 

Yderligere oplysninger:

Jørgen Tandrup, bestyrelsesformand, tlf. 7220 7144.

 

Jeudan A/S, Bredgade 30, 1260 København K. Tlf. 7010 6070.

 

 

Jeudan er Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed. Koncernen investerer i og driver større kontor-, bolig- og detailejendomme i København. Koncernen tilbyder i Jeudan Servicepartner et bredt udbud af ejendomsrelaterede rådgivnings-, service- og bygningsydelser. Strategien sigter mod fortsat vækst og lønsomhed, baseret på værdierne ordentlighed, dygtighed og tilgængelighed. Koncernen har 375 medarbejdere. Jeudans aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (JDAN). www.jeudan.dk.


Attachments

280.pdf