Copenhagen Capital A/S : Halvårsrapport 2016


Bestyrelsen i Copenhagen Capital A/S har i dag behandlet og godkendt koncernens ikke-reviderede halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2016, hvoraf følgende kan fremhæves: 

  • Resultat pr. 30. juni 2016 blev et overskud på 12,4 mio. kr. mod 6,9 mio. kr. pr. 30. juni 2015. Koncernens egenkapital er pr. statusdagen opgjort til 71,9 mio. kr. mod 30,4 mio. kr. pr. 30. juni 2015. Indtjening pr. aktie er opgjort til 0,31 kr. for perioden og indre værdi pr. aktie 1,72 kr. pr. 30. juni 2016.
  • Resultatet er påvirket af et stærkt ejendomsmarked samt negative værdireguleringer af prioritetsgælden som følge af en fortsat faldende rente. Driften af selskabets ejendomme forløber som forventet, og Copenhagen Capital A/S har forøget målsætningen for det lagte opkøbsprogram for ejendomme til et balancemål på 500 mio. kr. ultimo 2018.
  • Dagsværdien af koncernens ejendomme udgør pr. 30. juni 2016 184,7 mio. kr. mod 107,2 mio. kr. pr. 30. juni 2015. Der er ved værdiansættelsen af koncernens ejendomme pr. 30. juni 2016 anvendt et gennemsnitligt vægtet afkastkrav på 4,66 pct. i forhold til et afkastkrav på 5,16 pct. pr. 30. juni 2015. Værdireguleringen udgør en tilvækst på 15,6 mio. kr.
  • Gæld i ejendommene udgør ultimo perioden 109,8 mio. kr. Loan to value (nettogælden i forhold til porteføljens værdi) udgør ultimo perioden 59,47 pct. i forhold til 63,89 pct. pr. 30. juni 2015. Værdiregulering af prioritetsgælden udgør en udgift på 4,0 mio. kr.
  • Copenhagen Capital A/S har i halvåret indgået aftale om at købe ejendommen Møllegade 3, 2200 København N. Ejendommen er en velbeliggende boligejendom med tilladelse til indretning af en lejlighed i tagetagen. Ejendommen overtages 1. juli 2016 og indgår derfor ikke i regnskabet.
  • Ledelsen i Copenhagen Capital A/S arbejder løbende på at optimere driften i selskabets ejendomme, og der er i 1. halvår af 2016 færdiggjort renovering af 6 boliger.
  • På generalforsamlingen i april 2016 blev bestyrelsen bemyndiget til at udstede præferenceaktier til finansiering af selskabet fortsatte vækst. I halvåret er der indledningsvist udstedt 3.333.333 stk. præferencer til kurs 1,50, hvilket har tilført Copenhagen Capital A/S et bruttoprovenu på 5,0 mio. kr.
  • Selskabet forventer et resultat af primær drift før værdireguleringer, finansielle poster og skat i niveauet 2,5-3,5 mio. kr.

Med venlig hilsen
Copenhagen Capital A/S
Direktør Lisbeth Bak
Telefon: +45 4046 8450
E-mail: lb@copenhagencapital.dk

HUG#2036773


Attachments

Download for halvårsrapport.pdf