Copenhagen Capital A/S: Kapitaludvidelse


 

 
  

Bestyrelsen i Copenhagen Capital A/S har med henvisning til tidligere selskabsmeddelelse besluttet at udvide selskabets kapital med yderligere 7.025.000 stk. ordinære aktier, hvorved gennemføres den omtalte aftale med en kreds af selskabets større aktionærer om at udstede aktier til kurs 1,50. Herefter har bestyrelsen ikke bemyndigelse til udstedelse af yderligere ordinære aktier.

Med kapitaludvidelsen skabes der et finansielt beredskab til at gennemføre et eller flere ejendomskøb, som der forhandles om som led i selskabets vedtagne strategiplan.

Aktierne udstedes i en midlertidig fondskode og forventes optaget til handel sammen med allerede udstedte og eventuelt fremtidige præferenceaktier snarest muligt og senest i løbet af 1. halvår 2017.

Copenhagen Capital A/S fastholder forventningerne om et resultat i 2016 på mellem 2,5 og 3,5 mio.kr. før værdiregulering af selskabets ejendomme, regulering af gæld til markedsværdi og skat.

Med venlig hilsen

Copenhagen Capital A/S

Direktør Lisbeth Bak
Telefon: +45 4046 8450
Email: lb@copenhagencapital.dk


Attachments

Download meddelelse.pdf