Meddelelse nr. 5


Investeringsselskabet Luxor A/S’ bestyrelse har dags dato godkendt halvårsrapporten pr. 31. marts 2017.

Regnskabsårets 2. kvartal:

  • Basisindtjeningen udgør kr. 5,9 mio. (kr. 5,7 mio.), hvilket er på niveau med det forudsatte.
  • Koncernens resultat før skat for kvartalet er et overskud på kr. 10,5 mio. (kr. 5,5 mio.). 

 

Halvåret 2016/17:

  • Basisindtjeningen for halvåret udgør kr. 13,1 mio. (kr. 14,5 mio.). 

Halvårets basisindtjening er negativt påvirket af lavere nettofinansieringsindtægter fra obligationer, en forøgelse af planlagte omkostninger for investeringsejendomme samt positivt påvirket af lavere nettotab på pantebreve.

  • Koncernens resultat før skat for halvåret er et overskud på kr. 23,4 mio. (kr. -4,0 mio.). 

Halvårets resultat er positivt påvirket med kr. 10,3 mio., der primært hidrører fra netto positive dagsværdireguleringer og realiserede avancer fra obligationer samt positive dagsværdireguleringer fra renteswaps m.v., der ikke indgår i basisindtjeningen.

  • Indre værdi pr. cirkulerende aktie andrager kr. 349,56 (kr. 331,17). Den indre værdi pr. cirkulerende aktie er væsentlig påvirket af udbytteudlodningen på kr. 25 mio. i januar 2017, svarende til 25 kr. pr. aktie.

 

Forventet årsresultat 2016/17:

  • For regnskabsåret 2016/17 forventes på nuværende tidspunkt en uændret basisindtjening i niveauet kr. 24,0 mio., hvilket er i overensstemmelse med meddelelse af 27. februar 2017. 

Dagsværdireguleringer samt konstaterede tab og avancer for obligationer, valuta og renteswaps m.v. indgår ikke i basisindtjeningen, og vil fra regnskabsårets start og frem til 18. maj 2017 påvirke årets resultat før skat positivt med kr. 5,1 mio. Beløbet er fordelt med kr. 10,3 mio. i regnskabsårets første halvår og kr. -5,2 mio. i perioden 1. april til 18. maj 2017.

 

Eventuelle henvendelser vedrørende halvårsrapporten kan rettes til direktør Jannik Rolf Larsen.

         Jannik Rolf Larsen, direktør


Attachments

fonds.medd. 31. marts 2017.pdf