Offentliggørelse af prospekt og Central Investorinformation for Investeringsforeningen Nordea Invest


 

Med virkning fra den 30. juni 2017 offentliggøres prospekt og Central Investorinformation for Investeringsforeningen Nordea Invest.


Som vedtaget på den ordinære generalforsamling er der for henholdsvis afdeling Basis 1 (ISIN DK0016195860), Basis 2 (ISIN DK0016195944), Basis 3 (ISIN DK0016196082), Basis 4 (ISIN DK0060075893) og Stabil Balanceret (ISIN DK0060014595) fjernet en passus om, at en mindre del af afdelingens formue kan være investeret i aktier eller aktierelaterede værdipapirer, men alene hvis disse er erhvervet som følge af en restrukturering af den pågældende udsteders kapitalstruktur, da afdelingerne uanset dette kan investere i henholdsvis aktier og obligationer.


For afdeling European High Yield Bonds (ISIN DK0016306798) er der under ”Brug af afledte finansielle instrumenter” tilføjet kreditderivater.


Der er ikke længere et lovkrav om en minimumskapital på 10 mio. kr. på afdelingsniveau, hvorfor denne passus er fjernet under afsnittet ”Stemmeret og opløsning”.


Endelig er der foretaget ændringer i afsnittet ”Aflønningspolitik” vedrørende Remuneration Committee samt i tabellen vedrørende værdipapirudlån under afsnittet ”Effektive porteføljeforvaltningsteknikker og gennemsigtighed i værdipapirfinansieringstransaktioner og i genanvendelse af sikkerhed”.


Prospekt og Central Investorinformation kan downloades på www.nordeainvest.dk, og eventuelle spørgsmål kan rettes til Nordea Invest på telefon 55 47 25 46.


Med venlig hilsen
Nordea Fund Management, filial af Nordea Funds Oy, Finland

 


Tom Holflod
Senior Product Manager