Nilfisk delårsrapport 3. kvartal 2017: Resultater på niveau med forventningerne for kvartalet og årets første ni måneder


Selskabsmeddelelse
15. november 2017
Meddelelse nr. 6


Nilfisk, en førende udbyder af professionelle rengøringsmaskiner og services, offentliggør selskabets delårsrapport for 3. kvartal 2017.

Finansielle højdepunkter

  • De finansielle forventninger til organisk vækst i 2017 er indsnævret til 3-4% (fra oprindelige 2-4%). Forventningen til EBITDA margin før specielle poster er uændret (11,0-11,5%)
  • I 3. kvartal 2017 realiserede Nilfisk en omsætning på 252,7 mio. EUR svarende til en organisk vækst på 3,4% for den samlede forretning og 5,6% for den samlede forretning eksklusive de to Specialty-segmenter. Den organiske vækst var især drevet af en positiv udvikling i EMEA med 10,6% organisk vækst. I de første ni måneder af 2017 var den totale omsætning 801,6 mio. EUR og den organiske vækst var 3,1%
  • EBITDA før specielle poster var 22,6 mio. EUR i 3. kvartal 2017 svarende til en forventet nedgang i margin fra 10,6% i 3. kvartal 2016 til 8,9% i 3. kvartal 2017. Udviklingen var især drevet af et markant højere salg af private label samt højere råvarepriser og transportomkostninger. I de første ni måneder af 2017 var EBITDA før specielle poster 93,5 mio. EUR med en margin på 11,7%
  • Udrulningen af Accelerate+ programmet fortsatte som planlagt med en fortsat positiv afsmitning på omkostningsbasen
  • I 3. kvartal 2017 annoncerede Nilfisk et strategisk partnerskab med Blue Ocean Robotics, en specialiseret teknologivirksomhed, der komplementerer Nilfisks øvrige partnerskaber inden for robotteknologi

Adm. direktør i Nilfisk Hans Henrik Lund udtaler:

“Vores resultater for 3. kvartal og de første ni måneder af 2017 er på niveau med vores forventninger med en tilfredsstillende omsætning og en fortsat sund indtjening. Det er et solidt resultat med 3,4% organisk vækst for den samlede forretning og 5,6% for den samlede forretning eksklusive vores to Speciality-segmenter. Vi er især tilfredse med den positive udvikling i EMEA, der drives af en markant omsætning inden for private label og fortsat gode resultater fra vores strategiske kunder inden for detail, landbrug og rengøringsselskaber. Som forventet ser vi negativ vækst i vores forretning til det private marked, og vi arbejder målrettet på at stabilisere omsætningen i denne del af forretningen.”

Delårsrapporten for 3. kvartal 2017 offentliggøres af Nilfisk Holding A/S. Da Nilfisk Holding A/S ikke var etableret den 30. september 2017 ved regnskabets afslutning, er det imidlertid Nilfisk A/S, der rapporterer resultaterne.

Telekonference

Nilfisk afholder en telekonference i dag kl. 10.00. På investor.nilfisk.com findes et link til telekonferencen. Præsentationsmaterialer er tilgængelige på siden forud for telekonferencen.

For at deltage, ring fra
Danmark: +45 3832 2869
UK: +44 (0)
20 3427 1910
US: +1
646 254 3364
Konferencekode: 7883140


Kontakt

Investor Relations
Henrik Mølgaard
Head of Investor Relations
T: +45 2046 4948

Media Relations
Louise Refsgaard Klinge
Global Media Relations
T: +45 2067 0833

https://www.globenewswire.com/NewsRoom/AttachmentNg/34955c80-0578-47b9-be74-cc157aea4406

https://www.globenewswire.com/NewsRoom/AttachmentNg/29fd5319-ba34-4fab-9027-3087aaeb63e8


Attachments

Nilfisk_Q3 Interim Report 2017 6 Selskabsmeddelelse_15112017_Delårsrapport 3 kvartal 2017