Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Investeringsforeningen Sparinvest


Med henvisning til fondsbørsmeddelelse af 7. december 2017 indkaldes der til ekstraordinær generalforsamling i Investeringsforeningen Sparinvest onsdag den 10. januar 2018, kl. 16.

Den ekstraordinære generalforsamling afholdes som fuldstændig elektronisk generalforsamling uden adgang til fysisk fremmøde. Deltagelse på den ekstraordinære generalforsamling sker via InvestorPortalen, som der er ad­gang til på foreningens hjemmeside sparinvest.dk.

På InvestorPortalen er det muligt at tilmelde sig den ekstraordinære generalforsamling samt at afgive fuldmagt til bestyrelsen eller tredjemand.

Der gøres opmærksom på, at der vil være en spørgerunde forud for den ekstraordinære generalforsamling, hvor det vil være muligt at stille spørgsmål til dagsordenspunkterne. Eventuelle spørgsmål kan stilles via InvestorPortalen, hvor også svar fra bestyrelsen og direktionen vil blive offentliggjort.

Spørgerunden finder sted i perioden fra den 18. december 2017 kl. 8.00 til og med den 22. december 2017 kl. 16.00.

Dagsorden og de fuldstændige forslag er vedhæftet denne fondsbørsmeddelelse og kan endvidere downloades på foreningens hjemmeside sparinvest.dk.

Henvendelser vedrørende nærværende fondsbørsmeddelelse kan rettes til direktør Niels Solon, tlf.nr. 36 34 75 00.

 

Med venlig hilsen

Niels Solon

Direktør, ID–Sparinvest, Filial af Sparinvest S.A., Luxembourg

 


Attachments

Bilag - Vedtægterne med ændringerne markeret_Investeringsforeningen Sparinvest.pdf Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling_Investeringsforeningen Sparinvest.pdf